Finanslov 2027: Her er 8 vigtige almene nedslag

Fredag den 9. oktober præsenterede regeringen sit forslag til finansloven for 2027.

Her er der både initiativer, som retter sig direkte mod boligområdet, og indsatser inden for blandt andet sundhed, uddannelse og socialområdet, som har betydning for de almene boligområder.

Vi har samlet otte af de vigtigste nedslag med almen relevans.

Grønnere opvarmning

Regeringen ønsker at udfase fossile opvarmningsformer i danske hjem til fordel for grønne alternativer. Derfor vil regeringen afsætte 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Puljen skal understøtte udbygningen af fjernvarmenettet og gøre det muligt for flere boliger at skifte fra olie- og gasfyr til fjernvarme.

Omkring 55.000 mennesker bor fortsat i almene boliger, der opvarmes med gas. Cirka 30 procent af dem tilhører de to laveste indkomstdeciler.

Mange almene boliger er en del af større boligafdelinger med fælles varmeforsyning. Derfor kan en omlægning til grønnere opvarmning omfatte hundredvis af boliger i ét samlet projekt. Det giver mulighed for at samle investeringerne, udnytte stordriftsfordele og få mange boliger væk fra gas på én gang.

Folkeskolen

Folkeskolen har den seneste måned været i politisk fokus. Ikke mindst efter den såkaldte Pisa-undersøgelse har vist, at danske elever klarer sig dårligere end tidligere. En frisk analyse foretaget af BL – Danmarks Almene Boliger viser, at det er elever fra almene boligområder, som er overrepræsenteret på de mest udfordrede skoler.

Regeringen afsætter i sit forslag til finansloven for 2027 i alt 900 millioner til folkeskolen. Heraf 200 millioner til de 100 mest udfordrede skoler. Resten skal generelt fordeles mellem alle skoler.

Et løft af folkeskolen kan også være med til at løfte et boligområde. De boligsociale helhedsplaner viser samtidig, at børn og unges muligheder for at klare sig godt i skolen hænger sammen med deres trivsel, motivation og de rammer, de har omkring sig uden for skoletiden.

Sundhed

Regeringen fremhæver i finanslovsforslaget aftalen med Danske Regioner, der fastsætter et samlet niveau for de regionale anlægsudgifter på 7,25 milliarder kroner i 2027 til implementering af sundhedsreformen, der er den største reform af sundhedsvæsenet i over 20 år. Den skal styrke og ruste sundhedsvæsenet til fremtiden og bringe sundhedstilbuddene tættere på borgerne. Samtidig skal der investeres mere i forebyggelse.

Som bekendt er større nærhed i sundhed oplagt i almene boligområder, og BL har sammen med KL etableret partnerskabet Fælles om nær sundhed med bred opbakning, herunder fra Danske Regioner. Samtidig er det et oplagt indsatsområde i en kommende flerårig boligaftale. Signalerne i finanslovforslaget peger derfor i en god retning. 

Værdighedsreformen

Der er afsat flere penge til socialt udsatte gennem værdighedsreformen, der skal understøtte de allermest udsatte.

Regeringen afsætter med finanslovforslaget for 2027 yderligere 100 millioner om året i perioden 2027-2030. I forvejen havde tidligere finanslove afsat årligt 271 millioner kroner i perioden.

Vederlagsfri tandpleje for udsatte grupper

Regeringen vil som led i at modvirke uligheden i sundhed gradvist indføre vederlagsfri tandpleje i det danske samfund med den ambition, at ikke-kosmetiske tandbehandlinger på sigt bliver vederlagsfrie for hele befolkningen.

Der nedsættes en ekspert-kommission i 2026, der skal anvise en præcis model med den ambition, at det er fuldt indfaset i 2035 – under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten. Som et første skridt vil regeringen afsætte en ramme på 0,6 milliarder kroner i 2027 og 0,9 milliarder kroner årligt i 2028 og frem til vederlagsfri tandpleje for førtidspensionister og udsatte grupper, herunder mennesker i omsorgstandpleje, specialtandpleje og særordninger.

Huslejetilskud

Der afsættes 30,5 millioner kroner årligt i 2027 og frem til en permanentgørelse og fordobling af den nuværende pulje til huslejetilskud. Puljen skal give kommunerne mulighed for at yde målrettede huslejetilskud til økonomisk udsatte borgere med høje boligudgifter, som enten er i risiko for at blive sat ud af deres bolig, eller som ikke har råd til at flytte ind i en bolig.

Folkepensionister

Regeringen ønsker at give en ekstra håndsrækning til de folkepensionister, der har mindst. Derfor vil regeringen indføre et permanent løft i den månedlige ydelse på godt 1.600 kroner, svarende til 1.000 kroner om måneden efter skat, til de folkepensionister, der har mindst. Den månedlige ydelse vil – ligesom de andre tillæg i pensionssystemet – være indkomst- og formueafhængig. Det skønnes, at flere end 150.000 pensionister vil få del af den nye ydelse i 2027.

Dertil ønsker regeringen at udvide gruppen af folkepensionister, der kan modtage den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) gennem en forhøjelse af den likvide formuegrænse for ydelsen.

Der afsættes en ramme til tiltaget på 2,1 milliarder kroner årligt.

Omlægning af boligstøtten

I finanslovforslaget lægges op til at udvide adgangen til boligstøtte for kollegieboliger og lignende uden eget køkken og afløb. Det skal være med til at sidestille kollegieboliger med andre boligformer. Der afsættes en ramme til tiltaget på 100 mio. kr. i perioden 2028-2030. 

Samtidig lægges der i finanslovforslaget op til, at boligstøtten for nye ansøgere til boligstøtte skal bortfalde, hvis husstandens likvide formue overstiger en halv million kroner. Besparelsen på boligstøtten forventes i 2027 omtrent at svare til de midler, der afsættes til øvrige initiativer målrettet kollegiebeboerne. Fra 2028 vurderes besparelsen at være omkring tre gange større end udgifterne til den udvidede boligstøtte til kollegiebeboere, og forskellen forventes at vokse yderligere.