Tidligere politimand er limen, der binder trygheden sammen i Odense

Han går med rolige skridt gennem boligområdet, men man fornemmer den tidligere politimands årvågenhed. Den fynske dialekt slår tydeligt igennem, når han fortæller, hvor vi er.

”Det her er Korsløkken. Det er et dejligt boligområde, som har gennemgået en stor forvandling over de sidste mange år,” fortæller han med den let syngende dialekt, man kender så godt fra øen midt i Danmark.

Jan Johnny Sørensen bar i næsten 40 år et politiskilt på brystet.  I dag udgør han en utrolig vigtig komponent i den særlige lim, der binder trygheden i Odenses almene boliger sammen. Arbejdspladsen hedder BoligSocialt Hus, en bydækkende indsats etableret i samarbejde mellem kommunen og fire boligorganisationer med fokus på fem udsatte boligområder.

Med sin solide erfaring fra ordensmagten, hvor han i de sidste par år arbejdede hovedsageligt med de præventive og tryghedsskabende indsatser, har han rigeligt at byde ind med i sin nuværende rolle. Titlen er tryghedsrådgiver, hvilket dækker over utroligt mange opgaver.

”Jeg deltager i dialogmøder, taler med beboere, går til beboermøder og samtaler med myndighederne. Det er jo dejligt. Mit område er jo specielt, og det har jeg selv været med til at udvikle i Odense sammenhæng. Det er rigtig godt, fordi det gør, at man også kan bevæge sig på niveauerne, hvor jeg møder beboerne i øjenhøjde,” forklarer han selv, mens vi går over mod en stilladsindpakket opgang.

En opgang, der i skrivende stund stadig er ved at blive genetableret efter en bombesprængning 1. februar raserede og delvis ødelagde en del af boligerne. Heldigvis kom ingen personer til skade ved eksplosionen – men beboerne var naturligvis voldsomt skræmte, og så kom Jan Johnny Sørensen og hans kolleger ellers på arbejde.

”Når der sker sådan nogle begivenheder, som bestemt ikke er hverdagskost, så skal det helst være så præcist med informationer som muligt, så det ikke sætter sig. Politiet var også hurtigt ude med meldingen om, at det var banderelateret,” fortæller Jan Johnny Sørensen og fortsætter:

”Der er boligorganisationerne også forholdsvis direkte på, at de vil udnytte den lovgivning, der er tilgængelig på alle parametre. Og måske få fjernet dem, som er årsagen til det.”

Myndighederne: En rolle med enorm betydning

Hos Fyns Politi er chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj udtalt begejstret for den kriminalpræventive indsats, der ydes i BoligSocialt Hus. For ham er der ingen tvivl om, hvordan etableringen af den bydækkende indsats og det nære samarbejde mellem kommunen, boligforeningerne og politiet har haft stor betydning for trygheden i de almene boligområder.

“Hverken politi, boligforeninger eller myndigheder er i virkeligheden modstandere. De er faktisk medspillere,” indleder han snakken om BoligSocialt Hus – inden snakken går videre om Jan Johnny Sørensens position og rolle i det arbejde.

“Der er ingen tvivl om, at det har en enorm betydning, når vi skal skabe de her samarbejder, at vi ikke bare sidder i hver sin post og forsøger at få delt et eller andet til hinanden. Han er god til at gribe telefonen og sige: ”Jeg hører lige” eller ”kan det lige…”. Den funktion er bare så vigtig, fordi den binder rigtig, rigtig mange ender sammen,” fortæller Lars Bræmhøj.

Et andet sted i byen holder Tommy Holst, områdechef i beskæftigelses- og socialforvaltningen, i Odense kommune til. Herfra er der næsten enslydende anerkendelse af Jan Johnny Sørensens rolle som brobyggeren i det præventive arbejde.

“Det at have en tryghedskonsulent ansat, som forstår det her sprog, og som kan tage dialogerne både med politiet og kommunen - det har enorm stor betydning. Vi kan godt betragte det lidt som en korrespondentrolle, som skal være i stand til både at kunne tale politifagligt, kommunefagligt og så ind i boligorganisationerne,” lyder det fra Tommy Holst.

Tommy Holst var selv med til at starte det bydækkende projekt i Odense op, som BoligSocialt Hus er en bærende del af. Fokus er på de fem boligområder; Vollsmose (udsat boligområde), Rising (Solbakken) og Ejerslykke (forebyggelsesområder) samt Korsløkken og Bolbro (ikke på nogen lister). 

Fysiske og sociale indsatser virker – og skal fortsætte

Vi har fundet en bænk mellem to boligblokke i Korsløkken, hvor solen gør os selskab. Jan Johnny Sørensen læner sig tilbage og funderer over, hvor meget området har forandret sig over de år, han har været en del af det fynske. Fysisk og socialt.

”Førhen var Korsløkken et område med meget dårlige statistikker, når det kom til tryghed og kriminalitet. Så kom først den fysiske helhedsplan og derefter den sociale helhedsplan. Det har været med til at ændre områdets karakter så meget, at beboerne udtrykker, at det aldrig har været så trygt at bo her som nu,” fortæller han.

Han har slidt mange skosåler op i sin arbejdstid som tryghedskonsulent. Det er vigtigt for ham at komme ud til beboerne, også når de holder dialogmøderne efter normal kontortid eller har brug for at tage et møde om deres boligområde. En jobbeskrivelse, han i høj grad selv har været med til at udforme selv.

Der er roligt og fredeligt i Korsløkken midt på dagen på en hverdag, hvor livet går sin stille gang. Som den skal. Trygt og roligt, til glæde og gavn for beboerne.

Sådan skal det gerne forblive og blive mere af, altså tryghed. Og spørger man chefen for ordensmagten på Fyn, er der ingen tvivl om, hvilke ingredienser der skal i gryden, hvis beboerne fortsat skal være trygge i deres boligområder.

“Sørg nu for at få det gode samarbejde. Sørg for, at alt det der foregår derude, det prøver man at dele med kommuner, med boligforeningerne, sådan at det bliver et samarbejde, og sådan at vi er i stand til også at håndtere og medinddrage civilsamfund i det her. Det er så hamrende vigtigt,” lyder det fra chefpolitiinspektør Lars Bræmhøj.

Tommy Holst, områdechef i beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense kommune, fortsætter af samme spor, når snakken falder på, hvilke komponenter, der er bærende for den succes man oplever i det kriminalpræventive arbejde. Selvom de forskellige parter har forskellige opgaver, så er der et fælles ansvar og det skal man forsøge at løse sammen.

“De steder, hvor vi ser det lykkes, oplever jeg faktisk også, at beboerne trives bedre. Det skaber bedre lokalsamfund,” fortæller han.

Der er dog også en vigtig betragtning, som Tommy Holst får lov til at slutte af med. En lektie, der gælder for alle indsatser i de almene boligområder og som

“Det stærkeste værktøj, vi har, er jo ikke de medarbejdere, vi sender ud i et område og så sender hjem. Det er alt det, der sker, når medarbejderne ikke er der.”