Horsens: Sådan hjælper tætte relationer udsatte beboere i tide

Den årlige styringsdialog er den formelle ramme. Men det vigtigste samarbejde foregår mellem møderne.

Når driften bliver bekymret for en beboer, Bo Trivsel opdager en huslejerestance, eller når kommunen står med en udsat borger, som mangler en bolig, handler det om at vide, hvem man skal ringe til.

”Det formelle samarbejde ligger i styringsdialogen. Men det er i det uformelle rum mellem kommune, boligorganisation og boligsociale helhedsplan, at vi for alvor får løst opgaverne sammen,” siger Lars Due Juhre, regionschef i DAB-Lejerbo Horsens.

Samarbejdet i Horsens er bygget op gennem flere år og findes i dag på flere niveauer. Fra kommunale chefer og boligorganisationernes ledelse til helhedsplanen i Bo Trivsel, driften og de medarbejdere, der møder beboerne.

Og netop forbindelsen mellem de forskellige niveauer er afgørende. Driften opdager ofte problemet først, Bo Trivsel bygger bro til kommunen, og ledelserne sikrer, at medarbejderne har rammerne og mandatet til at handle hurtigt.

Driften ser det først

Det er i mødet med beboernes hverdag, at samarbejdet på tværs bliver konkret.

Det kan være en beboer, der isolerer sig. Affald, der hober sig op. En bolig, der bliver misligholdt. Eller konflikter, som begynder at skabe utryghed for naboerne.

I en konkret sag i en af DAB-Lejerbos afdelinger begyndte der at komme klager over en beboer, som blev ved med at sætte sit affald i vindfanget. Det var både til gene for naboerne og en brandrisiko.

Boligorganisationen tog fat i Bo Trivsel, som koblede kommunen på. I stedet for kun at se sagen som et brud på husreglerne, gik de et skridt videre for at finde ud af, hvad der skulle til, for at beboeren kunne blive boende, samtidig med at naboerne igen kunne føle sig trygge?

I en anden sag opdagede en ejendomsfunktionær en beboer, som havde isoleret sig. Det viste sig, at vedkommende havde svært ved at få hverdagen til at fungere. Med relativt små indsatser fik medarbejderen skabt den første kontakt til hjælp i kommunen.

”Ejendomsfunktionærerne ved, hvad der rører sig. Når de kender medarbejderne i Bo Trivsel og ved, hvem de skal gå til, skaber det tryghed, og så kan vi reagere, før problemerne vokser,” siger Lars Due Juhre.

Vi ved, hvem vi skal ringe til

For Bettina Bach, boligsocial chef i Bo Trivsel, er den direkte kontakt med kommunens medarbejdere en af de største gevinster.

Hun har faste møder med Horsens Kommune, men meget sker også mere uformelt. Medarbejderne kender hinanden og ved, hvem de skal kontakte.

”Vores beboere skal ofte have hjælp her og nu. Det kræver, at vi kan gribe telefonen og få fat i hinanden på alle niveauer, og det kan vi kun, fordi vi dyrker relationerne,” siger hun.

Det betyder, at en sag ikke nødvendigvis skal igennem flere led, før den lander hos den rette person.

Camilla Wright, der er boligsocial udviklings- og projektkoordinator i Horsens Kommune, oplever samme fordel fra kommunens side.

”Når vi kender hinanden og har opbygget tillid, finder vi hurtigere løsninger sammen. Så kan vi bruge mindre tid på at finde vej i systemet og mere tid på at hjælpe borgerne,” siger hun.

Griber beboeren før udsættelsen

Samarbejdet har især betydning, når en beboer er i risiko for at miste sin bolig. Bo Trivsels økonomiske rådgivere forsøger at gribe beboeren, før restancen vokser. Nærmer en udsættelse sig, bliver kommunen koblet på.

”I de sager er den direkte kontakt til Camilla og hendes afdeling helt uundværlig,” siger Bettina Bach.

Camilla Wright arbejder blandt andet i kommunens hjemløseindsats. Hun kan de opsøge beboeren og undersøge mulighederne for hjælp. Det kan fx være støtte til at søge enkeltydelse til huslejerestancen eller hjælp til at få ryddet op i en misligholdt bolig – og menneskelig støtte den dag, fogeden kommer.

”Hele forebyggelsesdelen kan vi ikke løse alene. Bo Trivsel og boligorganisationerne får tidligt øje på problemerne, så vi kan gribe ind, før en borger mister sin bolig,” siger Camilla Wright.

Ifølge Camilla Wright ville Horsens Kommune have langt sværere ved at løfte hjemløseproblematikken uden den boligsociale helhedsplan i Horsens, som er støttet af Landsbyggefonden.

Horsens Kommune havde sidste år færre fogedretssager. Camilla Wright vurderer, at økonomisk rådgivning, opsøgende indsatser og faste arbejdsgange er en del af forklaringen.

En bolig er ikke bare en bolig

Samarbejdet i Horsens bruges også, når kommunen skal anvise borgere til en almen bolig.

Camilla Wright fortæller, at siden 2025 har Horsens arbejdet med ”omvendt visitation”. I stedet for automatisk at tage udgangspunkt i den næste ledige almene bolig ser kommunen og boligorganisationerne først på borgerens behov og derefter på, hvilken bolig der kan være det bedste og mest holdbare match.

Det kan handle om boligtype, beliggenhed, nærmiljø eller andre forhold, som kan være afgørende for, om boligen fungerer på længere sigt.

”Det kræver, at vi er i tæt dialog. Vi skal vide, hvilken borger vi står med, og boligorganisationerne skal kunne byde ind med, hvad de har af muligheder. Det er sådan, vi får lavet det rigtige match,” siger Camilla Wright.

Også her er relationerne afgørende. Kommunen, boligorganisationer og Bo Trivsel skal have tillid til, at parterne samler relevante oplysninger og aftaler, hvem der gør hvad.

Ikke alt kan løses

Det tætte samarbejde betyder dog ikke, at alle problemer forsvinder.

Nogle beboere ønsker ikke hjælp. GDPR og samtykke sætter grænser for, hvad der kan deles. Og sager om kriminalitet, misbrug, psykisk sygdom eller alvorlige adfærdsproblemer kan kræve andre fagligheder end dem, kommune, helhedsplan og boligorganisation ligger inde med.

Camilla Wright peger på adfærdssager som nogle af de vanskeligste. Det kan være beboere, der misligholder boligen, larmer, råber eller skaber utryghed omkring sig. Her kan også politi, sundhedsvæsen og andre aktører blive nødvendige.

Men selv når problemet ikke kan løses hurtigt, kan samarbejdet bruges til at støtte beboeren, familien og naboerne omkring den berørte beboer.

”Hvis vi skal løfte hele opgaven alene, er det umuligt. Vi lykkes, fordi vi alle tager ansvar, og fordi vi har den tætte kontakt,” lyder det fra både Lars Due Juhre og Bettina Bach.

Tillid bygges i små skridt

En vigtig erfaring fra Horsens er, at samarbejdet skal være på plads, før den alvorlige sag opstår.

Derfor mødes parterne hvert kvartal i et koordinationsudvalg. Men kontakten foregår også løbende mellem kommunens, boligorganisationernes og Bo Trivsels medarbejdere og ledere.

Ledelserne skal skabe rammerne og give medarbejderne mandat til at handle. Medarbejderne skal vide, hvem de kan kontakte, når de bliver bekymret for en beboer. På den måde kan en bekymring fra driften hurtigt nå frem til den kommunale medarbejder, der kan sætte den rette hjælp i gang.

Bettina Bach fra Bo Trivsel understreger, at samarbejdet ikke skal begynde med store forkromede modeller.

”Man skal ikke skrue ambitionerne for højt op fra begyndelsen. Start med ét menneske, skab et konkret resultat, og brug den succes som afsæt for det næste samarbejde,” siger hun.

Ifølge Lars Due Juhre kræver det samtidig, at samarbejdet er forankret i toppen:

”Samarbejdet skal forankres i toppen og gøres operationelt bagefter. Og så skal vi turde række ud til andre boligorganisationer, BL og Landsbyggefonden og lære af deres erfaringer,” siger han.

Tilliden bliver dermed ikke skabt gennem én aftale eller ét årligt møde. Den vokser, hver gang parterne sammen finder en løsning, der virker for en beboer.