25. JUN. 2026 KL. 12:00
Beredskab: Hvem har ansvaret for nødforsyning i plejeboliger?
Når strømmen går i en plejebolig, kan vitale funktioner som kaldeanlæg og plejeudstyr blive sat ud af drift. Derfor skal ansvaret for nødstrøm være afklaret, før forsyningssvigtet opstår. Foto: BL/AI
25. JUN. 2026 KL. 12:00
Ved svigt i el- eller varmeforsyningen opstår der ofte spørgsmål om, hvem der har ansvaret for nødgeneratorer og andre nødforanstaltninger i almene plejeboliger – boligorganisationen eller kommunen? Læs BL’s anbefalinger her.
Når strømmen går, eller varmen svigter, kan det hurtigt skabe bekymring i plejeboliger. Beboerne kan være særligt sårbare og afhængige af tekniske hjælpemidler, og derfor er det vigtigt, at ansvarsfordelingen er klar, før en kritisk situation opstår.
BL – Danmarks Almene Boliger får løbende spørgsmål fra almene boligorganisationer, der oplever, at kommuner henviser til boligorganisationen som ansvarlig for nødgeneratorer eller anden nødforsyning. Men der er ikke i den almene lovgivning krav om, at boligorganisationer skal etablere nødgeneratorer eller opretholde egentlig nødforsyning.
”Det er vigtigt at skelne mellem ansvaret for bygningen og ansvaret for beboernes pleje og omsorg. Boligorganisationen skal sikre, at bygningens tekniske installationer til el og varme fungerer. Men det betyder ikke i sig selv, at boligorganisationen også skal etablere nødgeneratorer,” siger Mikkel Jungshoved, teknisk konsulent i BL.
Kommunen har ansvar for pleje og omsorg
BL’s vurdering er, at den almindelige forsyning af el og varme som udgangspunkt varetages af forsyningsselskaberne. Boligorganisationens ansvar handler om, at bygningens installationer kan modtage og anvende forsyningen i praksis.
Kommunen har derimod ansvaret for pleje og omsorg for beboerne i plejeboliger – også når der opstår forsyningssvigt. Ved et længerevarende strømsvigt kan det for eksempel få betydning for beboernes kaldeanlæg, personlifte, elektriske plejesenge, ventilation eller andet nødvendigt plejeudstyr. Uden nødforsyning kan det også være vanskeligt at sikre lys og varme i de dele af bygningen, hvor beboerne opholder sig.
”Derfor er det afgørende, at parterne ikke først begynder at afklare rollerne, når forsyningen svigter. Kommunen har ansvaret for plejen og omsorgen, og en del af det ansvar, der følger med plejeopgaven, er at vurdere, hvilke nødforanstaltninger der er nødvendige for beboerne,” siger Mikkel Jungshoved.
Læs mere om beredskab på BL’s hjemmeside
Læs senere artikler
Sådan er reglerne for digital kommunikation
Nye regler for fjernaflæsning: 5 gode råd til at komme i gang
Rekruttering: 5 ting, du skal huske
Sådan kommer du i gang med AI: 5 gode råd fra AAB Vejles direktør
Gennemgå de lokale aftaler
For medarbejdere i boligorganisationer, der står for driften, er BL’s råd derfor at få overblik over både bygningens tekniske installationer og de lokale aftaler med kommunen.
De skal sikre, at el- og varmeinstallationer er vedligeholdte og funktionsdygtige, gennemgå eventuelle driftsaftaler med kommunen og afklare skriftligt, hvem der gør hvad ved forsyningssvigt.
”Det vigtigste er, at driftspersonalet ikke står med tvivlen, når forsyningen svigter. Ansvarsfordelingen skal være afklaret på forhånd, aftalerne skal være kendte, og det skal være tydeligt, hvilke installationer boligorganisationen har ansvar for,” siger Mikkel Jungshoved.
Hvis der er indgået konkrete driftsaftaler, som giver boligorganisationen et udvidet ansvar, skal de naturligvis overholdes. Derfor er det vigtigt, at både driftsmedarbejdere og ledelse kender aftalerne og får afklaret eventuelle uklarheder i god tid.
Vær tydelig om grænsen for ansvaret
Det er vigtigt, at boligorganisationen ikke kun har styr på sine egne opgaver, men også på, hvor ansvaret ophører. Det gælder især i plejeboliger, hvor et forsyningssvigt hurtigt kan få alvorlige konsekvenser for både beboernes sundhed, tryghed og den daglige drift.
”Vores anbefaling er, at boligorganisationerne får ansvarsfordelingen skrevet tydeligt ned, især hvis kommunen forventer noget bestemt i tilfælde af forsyningssvigt. Det skal være klart, hvem der har ansvaret for de tekniske installationer, hvem der træffer beslutning om eventuelle nødforanstaltninger, og hvem driftspersonalet skal kontakte. Det gør det lettere at handle rigtigt – og det mindsker risikoen for misforståelser, når situationen er akut,” siger Mikkel Jungshoved.
En skriftlig afklaring kan samtidig være med til at synliggøre, om der er forskel på det ansvar, der følger af lovgivningen, og de opgaver, som boligorganisationen eventuelt har påtaget sig gennem lokale aftaler. Hvis kommunen har særlige forventninger til nødgeneratorer, beredskab eller andre løsninger, bør det derfor fremgå tydeligt af aftalegrundlaget.
Boligorganisationer, der oplever konkrete udfordringer, uklare aftaler eller uenighed om den lokale ansvarsfordeling, kan kontakte Mikkel Jungshoved i BL for nærmere dialog og sparring.
Se BL Informerer ”Ansvar for nødforsyning i plejeboliger ved forsyningssvigt”
Om skribenten
Anja Robstrup Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Beredskab: Hvem har ansvaret for nødforsyning i plejeboliger?Anja Robstrup Andersen er journalist og skriver om drift, byggeri, renoveringer, personportrætter og livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Beredskab: Hvem har ansvaret for nødforsyning i plejeboliger?