Ingelise og Ole havde svært ved at komme op på 2. sal – elevatorer er en mangelvare

“Min næste bolig bliver en etværelses med et låg på.”

Ole Pedersen ved godt, det lyder lidt morbidt. Konturerne af et smil ledsager derfor hurtigt sætningen for at afbøde den mørke humor.

Men pointen er sagt i ramme alvor. Ægteparret Ingelise Faursby og Ole Pedersen bor i dag i ”deres sidste hjem”, som de selv kalder det. Ingelise er 82, og Ole er 80.

Siden 2009 har de boet i den almene boligforening AAB Skive – og det vil de gerne fortsætte med. De er glade for boligområdet og fællesskabet.

Men hvis ikke det var for en stuelejlighed, der blev ledig på det helt rigtige tidspunkt, havde virkeligheden nok været en anden.

Spoler vi tiden et halvt år tilbage, boede de nemlig på 2. sal i en lejlighed med altan i samme afdeling. En bolig, de var utroligt glade for og fik indrettet, som de gerne ville have den med et nyt badeværelse. Men turen op ad trapperne krævede fortsat mere af ægteparret.

”Det blev mere besværligt at komme op, når vi havde handlet. Vi havde vænnet os til kun at købe det ind, vi lige kunne have i en bærepose. Det med at bære noget op til 2. sal, det var ikke rart. Det gjorde ondt,” uddyber Ingelise, der selv har været engageret i afdelingsbestyrelsen tidligere.

Elevator havde haft stor betydning

Ingelise og Ole havde allerede gjort sig tanker om, at de gerne ville ned i stueplan – eller bo et sted med en elevator. Og da muligheden bød sig, slog de til. Ægteparret er glade for deres bolig i stue-etagen – til trods for manglende indvendig tilgængelighed, og at badeværelse og toilet ikke er slået sammen som i den gamle lejlighed.

Samtidig har ægteparret rigtig svært ved at se sig selv bo i andre områder. Heldigvis for Ole og Ingelise gik det ikke sådan. Ole kan dog godt savne den store altan, de havde på 2. sal.

”Hvis der havde været en elevator, havde situationen været en anden. Så havde vi ikke haft samme udfordringer ved at bo på 2. sal. Jeg er sikker på, at det ville blive mere eftertragtet at bo her, hvis der var en elevator. For det betyder, at folk kan blive boende dér, hvor de er glade for at bo,” supplerer Ingelise.

Hun kender flere, der har boet i afdelingerne hos AAB i Skive i 30 og 40 år og gerne vil blive boende. Det flugter både med analysen Boliger til hele livet, som BL tidligere har udgivet. Og en rapport fra Landsbyggefonden, der viser, at størstedelen af seniorer ønsker at blive i deres nuværende bolig så længe som muligt, fordi de ønsker at bevare deres tryghed og tilknytning til lokalområdet.

Elevatorer er nødvendigt

Gert Holm, forretningsfører i AAB Skive, kalder Ingelise og Ole for ”utroligt” heldige, at der blev en stuelejlighed ledig i samme afdeling. På det helt rigtige tidspunkt.

”Vi har jo ikke stuelejligheder til alle – og særligt elevatorer betyder utrolig meget for, at vi som boligorganisation er attraktive. Hvis vi i AAB skal være en del af boligrotationen her i Skive, er det nødvendigt, at der er elevatorer.”

”Netop så beboere som Ingelise og Ole kan blive boende længere tid i egen bolig.”

Tiden, hvor man blot kunne dykke ned i ventelister for at finde nye beboere, er slut. AAB har ikke tomgang, uddyber Gert Holm. Men flere private lejeboliger i midtbyen har i høj grad øget konkurrencen, blandt andet fordi de har elevatorer.

Og når AAB i Skive oplever at have tomme boliger, er det typisk i de øvre lejligheder uden elevatorer.

Handler om konkurrencedygtighed

Gert Holm har tidligere fået lavet en beregning på, hvad det vil koste at installere en elevator i den afdeling, som Ingelise og Ole bor i. Her lød prisen på godt to millioner kroner.

Og det regnestykke går ikke op, lyder det fra Gert Holm.

”Der er brug for at få etableret rammer i Landsbyggefonden, så vi som boligorganisation har mulighed for at søge midler til at få etableret særligt elevatorer.” 

”Det er simpelthen det helt store problem, hvis vi skal være konkurrencedygtige. Meget af vores bebyggelse er uden elevator. Det mest presserende er uden tvivl, at de mangler.”