Fra kolde boliger til moderne hjem: Nu gør afdeling i Aalborg sig klar til livsnødvendig energirenovering

I flere af boligerne i afdeling 45 i Aalborg SØ er det ikke bare en fornemmelse, at vinteren er over os. Kulden kan mærkes – også inde i boligerne.

”Den trækker ind gennem samlinger i vægge og altaner, sætter sig som fugt i hjørnerne og får beboerne til at skrue ekstra op for varmen – og lufte mindre ud. En ond cirkel, der både giver dårligt indeklima og høje varmeregninger,” siger Mette Bach Kjær.

Nu står 11 boligblokke fra 1970’erne med 366 almene boliger i afdelingen på Beatesmindevej/Hellevangen i Aalborg SØ foran en gennemgribende energirenovering – ikke som en forskønnelse, men som en nødvendighed.

”Det er simpelthen gamle konstruktioner med massive kuldebroer. Kulden bliver trukket direkte ind i boligerne. Folk fyrer mere og lukker ventilationen, og så får vi fugt og dårligt indeklima. Det er et grundlæggende problem i næsten alle boligerne, som vi ikke længere kan løse med småreparationer,” siger Mette Bach Kjær, direktør i Plus Bolig.

Derfor var boligorganisationen glade, da beboerne på afdelingsmødet i efteråret 2025 endelig sagde ja til en gennemgående renovering af boligblokkene – og kommunen i december godkendte helhedsplanen (skema A).

Det er planen at påbegynde arbejdet i 2028, efter der er afholdt licitation af byggeopgaver. Projektet forventer de vil tage omkring tre år.

En hverdag præget af kulde og høje regninger

Peter Mertz er en af beboerne i Beatesmindevej/Hellevangen, som på egen krop mærker, hvor hæslig vintermånederne er at komme igennem i en utæt bolig – og dyr:

”Her er rent ud sagt skidekoldt i min bolig. Og når det er rigtig koldt udenfor, så løber vandet ned ad væggene. Jeg render hver dag rundt med en klud fra rum til rum og tørrer vand af i skabe og vindueskarme, så det ikke sætter sig som skimmelsvamp.”

Peter betaler knap 2.400 kroner om måneden aconto for varme. Det er næsten 29.000 kroner om året – oveni huslejen. Og selv med den regning fryser han og de to hjemmeboende sønner – for han har kun råd til at fyre op i værelserne.

”Vi har boet i afdelingen i seks år. Mine erfaringer med dårligt indeklima viser tydeligt, at en renovering ikke længere blot er en kosmetisk opgradering, men en nødvendig indsats for både komfort og økonomi for os beboere.”

Læs hele Peter Mertz fortælling om livet i konstant kulde og tårnhøje varmeregninger i afdeling 45 i Aalborg SØ

Kulde, træk og fugt i hverdagen

Bebyggelserne på Beatesmindevej/Hellevangen stammer fra 1950’erne og er præget af alvorlige byggetekniske udfordringer:

Altanerne er støbt ind i betonen og danner kuldebroer, facaderne er dårligt isoleret, og det trækker ind fra vinduerne. Konsekvensen er boliger, hvor beboerne mærker vinteren helt ind i stuen – og et dårligt indeklima.

”Det er ikke enkelte lejligheder, som har udfordringer med træk, kulde og fugt – det er stort set alle boliger i bebyggelserne derude,” siger direktøren.

Løsningen bliver drastisk: Betonfacaderne, inklusive de indbyggede altaner, bliver skraldet af, og højisolerede facader bygges op. Tekniske undersøgelser har vist, at altanerne er den primære årsag til kuldebroerne, som giver kolde vægge, gulve og lofter inde i boligerne.

De flade tage, som var moderne tilbage i 50’erne, er utætte og leder vand ind de forkerte steder. De bliver ifølge de nuværende planer for renoveringen omdannet til saddeltage med udhæng, som effektivt leder vand og sne væk.

Kort sagt: Bygningerne får en ny klimaskærm. Og energioptimeringen ved klimaskærmen forventes at give en fremtidig stor CO2-besparelse.

”Det er nok det mest gennemgribende, man kan gøre. Men det er også det, der skal til, hvis vi reelt vil løse problemerne,” forklarer Mette Bach Kjær.

Når trapperne bliver en barriere

Renoveringen handler dog ikke kun om energimærker og lavere varmeregninger. Den bliver også en social investering.

108 boliger i stueplan bliver nemlig ombygget til tilgængelighedsboliger, så de ældre beboere kan blive i lokalområdet. Det giver mulighed for, at de kan flytte internt i afdelingen, i takt med at deres behov ændrer sig.

”Vi har mange ældre, som har boet her i årevis. Når de ikke længere kan klare trapperne, er alternativet ofte at flytte helt væk. Nu kan de i stedet flytte ned i stueplan og blive i deres trygge rammer,” siger Mette Bach Kjær og fortsætter:

”Det giver en meget sund dynamik. De ældre får noget mere tilgængeligt, og så bliver de større boliger ledige til børnefamilier. Det er sund fornuft – både menneskeligt og økonomisk.”

Uden Landsbyggefonden er det umuligt

Totalrenoveringer koster ofte mange af millioner kroner – noget, de almene boligorganisationer ikke kan finansiere ved blot at hæve huslejen.

”Hvis vi selv skulle betale det hele, ville huslejen blive alt for høj. Beboerne kunne ikke blive boende,” siger Mette Bach Kjær.

Derfor er støtten fra beboernes kollektive friværdi i Landsbyggefonden afgørende. Den gør det muligt at bevare sikre og gode almene boliger, forbedre energieffektiviteten, skabe tilgængelighed og holde huslejen på et niveau, hvor almindelige familier stadig kan være med.

Fondens midler stammer fra beboernes huslejebetalinger – en opsparing, der geninvesteres i beboernes egne boligforhold og bidrager til både livskvalitet og samfundets bæredygtighed.

I Plus Boligs projekt forventes huslejen at stige cirka 18 procent, men med markant lavere varmeregninger og langt bedre komfort på grund af den gennemgribende energirenovering. Uden støtte fra Landsbyggefonden ville den stigning have været meget højere.

”Uden den kunne vi ikke gennemføre de nødvendige renoveringer. Så enkelt er det,” konstaterer hun.

Derfor er en boligaftale nødvendig

Netop derfor følger de almene boligorganisationer også de nationale boligaftaler tæt.

Når politikerne lægger rammerne for, hvor meget af beboernes indbetalinger til Landsbyggefonden, der må gå til renoveringer, så afgør det direkte, hvor mange nedslidte boliger i Danmark der kan renoveres.

”Hvis fonden ikke har en ramme at arbejde ud fra, så går projekterne i stå. Og så bliver vores beboere boende i kolde, utidssvarende boliger. Det er jo ikke rimeligt,” siger direktøren i Plus Bolig.

For dem handler det ikke om luksus eller forskønnelse. Det handler om helt basale boligforhold.

”En renovering som denne er ikke ’nice to have’. Det er ’need to have’. Folk skal kunne bo varmt, tørt og sundt. Det er det mest grundlæggende,” afslutter Mette Bach Kjær.