Først i Danmark: I Nørager støber de gamle betonelementer ind i nye boliger

Da de gamle boligblokke i Nørager i Sønderborg Andelsboligforening skulle rives ned, kunne betonen være endt som knust materiale under en vej eller som fyld i et andet anlægsprojekt.

Men i stedet er dele af de gamle betonelementer blevet skåret ud, renset og støbt ind i nye præfabrikerede betonvægge og sat op i nye rækkehuse på den samme grund.

Det er essensen af det såkaldte PREUSE-koncept, som Rambøll blandt andre står bag.

For Tim Gudmand-Høyer, dynamisk statiker og fagchef for beton i Rambøll Danmark, er projektet i Nørager et vigtigt skridt for hele byggebranchen i forhold til at genbruge beton.

”Nørager er første gang, vi ser PREUSE-konceptet brugt i et rigtigt byggeri herhjemme. Det er ikke længere et sandkasseprojekt. Det står nu ude på byggepladsen, hvor mennesker skal bo i det. Det kan Sønderborg Andelsboligforening godt være stolte af,” siger han.

Projektet i Sønderborg er et eksempel på, hvordan en almen bygherre kan skabe rammerne for, at nye bæredygtige løsninger opstår. For Brian Skou Juhler Larsen, projektchef i SALUS, der administrerer Sønderborg Andelsboligforening, har det været afgørende, at ambitionen om genbrug blev tænkt ind fra begyndelsen af transformationen af boligområdet Nørager i Sønderborg.

”Vi vidste ikke fra starten, hvor langt vi kunne komme med genanvendelse. Men vi vidste, at vi ville genbruge så mange byggematerialer som overhovedet muligt. Derfor gjorde vi det til en del af udbuddet og bad markedet vise os, hvad der kunne lade sig gøre,” siger Brian Skou Juhler Larsen.

Betonen fik ny værdi undervejs

Omdannelsen af Nørager startede med en udviklingsplan, hvor 10 boligblokke skal rives ned for at gøre plads til 48 nye rækkehuse i ét plan. Et projekt, der blev sat i gang i 2025.

Det var ikke al viden, der lå klar fra første dag. Tværtimod opstod en vigtig del af læringen, mens nedrivningen og planlægningen af genbruget var i gang.

”Vi blev klogere undervejs. Da vi begyndte nedrivningen, vidste vi ikke præcist, hvad der kunne lade sig gøre med betonelementerne i blokkene. Men i processen fandt vi ud af, at dele af dem kunne skæres ud og støbes ind i nye betonvægge til rækkehusene,” fortæller Brian Skou Juhler Larsen.

For projektchefen i SALUS er en af de vigtigste erfaringer derfor, at bygherrer ikke behøver kende alle løsninger fra start. De skal bare være ambitiøse og turde stille spørgsmålet: Hvad kan vi bruge igen?

”Hvis vi havde kendt potentialet fra starten, kunne vi måske have stillet endnu skarpere krav. Men det vigtige er, at vi stillede spørgsmålet. Det var det, der åbnede for løsningerne,” siger han og lægger ikke skjul på deres stolthed over at være frontløbere på PREUSE-konceptet.

Hvorfor ikke genbruge hele væggen?

Det kan lyde oplagt at tage en hel betonvæg ud af en bygning og sætte den ind i en ny. Men i praksis passer gamle betonelementer sjældent direkte ind i nye byggerier, fortæller Tim Gudmand-Høyer fra Rambøll.

”De kan have den forkerte størrelse, tykkelse eller geometri, og samtidig skal nye byggerier leve op til nutidige krav til blandt andet lyd, brand, stabilitet og bæreevne,” siger han.

Derfor arbejder PREUSE-konceptet med en mere fleksibel tilgang ved at genbruge dele af elementerne i stedet for hele vægge. De gamle betondele støbes ind i nye præfabrikerede vægge, hvor den nye betonramme sikrer de tekniske egenskaber.

”Den genbrugte beton behøver ikke bære hele belastningen alene. Den bliver en del af en ny væg, hvor den nye betonramme sikrer, at væggen opfører sig, som den skal. På den måde bruger man gammel beton på en kontrolleret og dokumenterbar måde,” siger Tim Gudmand-Høyer.

Gammel beton erstatter ny beton

Klimapointen er ifølge Rambølls konsulent, at for hver gang et stykke gammel beton kan indgå i en ny væg, er der tilsvarende mindre behov for at producere ny beton.

Og netop beton er et af byggeriets store klimamæssige indsatsområder. Beton er tungt, ressourcekrævende og forbundet med et betydeligt CO2-aftryk. Samtidig er beton stadig et nødvendigt materiale i mange byggerier, fordi det bidrager med styrke, brandsikkerhed, lydisolering og robusthed.

Derfor handler løsningen ifølge Tim Gudmand-Høyer ikke om at fjerne beton fra byggeriet fra den ene dag til den anden. Det handler om at bruge betonen klogere.

”Vi kommer fortsat til at bygge med beton. Men vi skal bruge mindre ny beton. Og når vi river bygninger ned, skal vi begynde at se de gamle betonelementer som en ressource – ikke kun som affald,” siger han.

I Nørager i Sønderborg betyder det, at beton fra de gamle bygninger får nyt liv i de nye boliger. Det er ikke genanvendelse i klassisk forstand, hvor betonen knuses og bruges som vejfyld. Det er genindbygning på et højere niveau, fordi materialet bevarer en større del af sin værdi.

”En kubikmeter gammel beton, der kan bruges igen, er i princippet en kubikmeter ny beton, vi ikke skal producere. Det er dér, den store klimamæssige gevinst ligger,” siger Tim Gudmand-Høyer.

Det skal være til at bygge med

For Tim Gudmand-Høyer er en af de vigtigste læringer fra Nørager, at genbrug skal kunne fungere i virkelighedens byggeri. Jo mere genbrug man vil presse ind, desto mere komplekst bliver projektet – både teknisk, økonomisk og planlægningsmæssigt.

Derfor handler det ikke om, at alt skal være genbrug, men om at bruge genbrug der, hvor det giver mening.

”Det er svært at lave alt byggeri af genbrug, men det er ikke svært at lave genbrug i alt byggeri,” er et af de citater, som Tim Gudmand-Høyer rejser rundt med i sine oplæg om selektiv nedrivning.

”I skal starte der, hvor det giver mening, og så bygge erfaringerne op derfra,” siger han.

I Nørager gav det mening at støbe dele af de gamle betonelementer ind i nye vægge. Andre steder kan det være andre materialer eller løsninger. Pointen er, at genbrug skal tænkes ind tidligt, så projektet kan formes efter de materialer, der faktisk er til rådighed.

Den læring håber Brian Skou Juhler Larsen kan inspirere andre.

”Vi har ikke gjort det her, fordi det var nemt. Vi har gjort det, fordi det er nødvendigt, og fordi vi gerne vil tage ansvar. Vi er stolte af, at vi som almen bygherre kan være med til at vise vejen,” siger han.