18. FEB. 2026 KL. 12:00

Godt med fokus på borgere med presset økonomi

Solveig Test (6)

I vores daglige dialog med landets boligorganisationer oplever vi, at flere beboere er økonomisk udfordrede, skriver Solveig Råberg Tingey. Foto: Andreas Holm Hansen

I BL ser vi positivt på, at der fra politisk side er fokus på at støtte økonomisk trængte borgere, skriver Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL, i en kommentar.

I BL ser vi positivt på, at der fra politisk side er fokus på at støtte økonomisk trængte borgere.

I forbindelse med regeringens aftale om en skattefri fødevarecheck til borgere, der er særligt ramt af de seneste års prisstigninger, har vi i BL undersøgt, hvilke almene beboere der er omfattet af ordningen. 

Vores tal viser, at 3 ud af 4 almene beboere, der modtager fødevarechecken, er enten ydelsesmodtagere (45 %) eller pensionister (30 %) med lav formue. Ordningen når dermed en stor gruppe med meget begrænsede økonomiske ressourcer.

Det er positivt, at hjælpen målrettes dem, der har mindst. Samtidig må vi konstatere, at der er tale om en engangsudbetaling, mens det økonomiske pres for mange er vedvarende.

I vores daglige dialog med landets boligorganisationer oplever vi, at flere beboere er økonomisk udfordrede. Den nye kontanthjælpsreform har for nogle reduceret det månedlige rådighedsbeløb, og samtidig er udgifterne til blandt andet fødevarer steget. Det presser privatøkonomien og gør det sværere at få råd til huslejen.

Boligorganisationerne løser mange udfordringer lokalt. Beboerkonsulenter tilbyder økonomisk rådgivning og budgetvejledning, og udlejningsafdelinger hjælper beboere med at finde en bolig, der giver bedre balance i økonomien.

Fra BL’s side mener vi, at det er vigtigt, at der også fremadrettet er politisk fokus på tiltag, der sikrer, at økonomisk udsatte borgere kan betale både mad og husleje og blive boende i deres hjem.

Hvilke grupper modtager fødevarecheck?

Fødevarechecken kommer på baggrund af en aftale mellem regeringspartierne. Den er målrettet borgere, der er særligt ramt af de seneste års prisstigninger. Ifølge Finansministeriet vil følgende grupper modtage en fødevarecheck:

  • Ydelsesmodtagere vil modtage en check på 2.500 kr.
  • Børnefamilier med lav indkomst vil modtage op til 5.000 kr.
  • Folkepensionister med en likvid formue på under 350.000 kr. vil modtage 2.500 kr.
  • Udeboende studerende og andre på skole- og uddannelsesydelse vil modtage 1.000 kr.

Udbetalingerne sker i foråret 2026 som et tillæg til de øvrige offentlige ydelser.

Læs senere artikler

BL: ”Regeringens pulje til huslejetilskud er en god start, men behovet er større”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Jbn Solveig2 01163
Solveig Råberg Tingey

Solveig Råberg Tingey er viceadministrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger og er ansvarlig for BL’s afdeling for Analyse, Politik og Presse.

Seneste Artikel

Godt med fokus på borgere med presset økonomi

Solveig Råberg Tingey er viceadministrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger og er ansvarlig for BL’s afdeling for Analyse, Politik og Presse.

Seneste Artikel

Godt med fokus på borgere med presset økonomi

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 5)

0

Læseliste