Fra rådgiver til krisehjælper: Flere beboere presses ud af deres boliger

Afstanden fra en almindelig hverdag til risikoen for at miste sit hjem kan i dag være overraskende kort.

Det mærker Johan Ydesen tydeligt i sit daglige arbejde som beboerrådgiver i Alabu Bolig i Aalborg.

Hvor rådgivningen tidligere handlede om at lægge budgetter og finde små besparelser, sidder han nu med beboere, hvor tallene ganske enkelt ikke hænger sammen – uanset hvad man vender og drejer.

”Før kunne vi kigge på streamingtjenester og småforbrug. I dag er det ligegyldigt. Indtægten er simpelthen for lav. Budgetplanlægning kan ikke løse et hul på flere tusinde kroner om måneden,” siger han.

Konsekvensen er, at flere beboere ikke længere kan betale huslejen. I Alabu Bolig oplever de en stigning på 40 procent i restancesager og flere sager, der sendes videre til advokat. Det øger risikoen for udsættelser.

”Det er ikke en situation, vi stod i for få år siden. Nu ser vi den igen og igen,” fortæller Johan Ydesen.

Fra rådgiver til krisehjælper

Den nye kontanthjælpsreform har ifølge beboerrådgiveren haft store konsekvenser. Den har for flere beboere reduceret det månedlige rådighedsbeløb, samtidig med at udgifterne til fødevarer er steget. Det presser privatøkonomien og gør det sværere at få råd til huslejen.

Nogle har kun omkring 6.000 kroner udbetalt om måneden, mens kommunen vurderer, at deres husleje højst må være 3.000 kroner.

”Problemet er bare, at de boliger stort set ikke findes. Og de få, der er, bliver aldrig ledige,” siger Johan Ydesen.

Selv i Aalborgs Vestby, som er et af byens billigste områder, ligger huslejen typisk på 4.000–6.000 kroner – langt over det, reformens beregninger tager højde for.

Johan Ydesen beskriver, hvordan han er gået fra at være økonomisk rådgiver til i stigende grad at være krisehjælper:

”Vi er faktisk nået dertil, hvor jeg nogle gange må sige til folk, at de skal stoppe med at betale husleje. Det er fuldstændig grotesk at sige højt, men hvis alternativet er, at de ikke har råd til mad, så er der ikke noget valg.”

Herefter starter en tre måneders ventetid, mens der ledes efter løsninger. Ofte ender beboeren med at skulle finde et værelse på det private marked – hvis det overhovedet lykkes.

”Vi ved godt, at det ikke er holdbart. Men der er simpelthen ikke andre muligheder,” lyder det bekymret fra Johan Ydesen.

Overordnet frygter han, at kontanthjælpsreformen skaber en ny gruppe hjemløse:

”Det er helt almindelige, velfungerende mennesker og familier, som bare ikke kan få økonomien til at hænge sammen længere. Det er dem, vi risikerer at miste nu.”

Midlertidige tilskud løser ikke problemet

Johan Ydesen ser den kommende fødevarecheck som en midlertidig håndsrækning, men ikke en løsning på problemet. Og selv om regeringens pulje på 15 mio. kr. til midlertidig huslejestøtte kan hjælpe her og nu, frygter han, at den hverken rækker eller varer længe nok.

”Vi tror ikke, at den afhjælper problemerne på længere sigt. Den skal suppleres af en mere vedvarende støtte, ligesom vi kendte fra §34. Og jeg kan både frygte, at de 15 millioner slet ikke rækker, og at hvis det stopper igen med udgangen af 2026, så står vi i samme situation,” siger han.

I BL mener de, at mange borgere fortsat risikerer at stå uden tilstrækkelig hjælp, hvis regeringens støtteordninger ikke udvides. Læs om det her

Når mennesker giver op

For Johan Ydesen handler det ikke kun om økonomi. Det handler om mennesker. Han ser, hvad presset gør ved beboerne.

”Rent psykisk er det enormt hårdt. Mange har det i forvejen svært. Når de så mister overblikket over økonomien og frygter at blive sat ud, så giver nogle bare op.”

Han fortæller om beboere, der holder op med at åbne deres e-Boks.

”De tør ikke se brevene. Hver gang de får en sms om, at der er ny post, får de ondt i maven. Til sidst kan de ikke handle på noget som helst.”

Andre flytter sammen med familie, siger deres bolig op eller flytter langt væk fra deres netværk.

”Det er helt almindelige, ellers velfungerende mennesker. Dem vil vi jo rigtig gerne beholde. Men de bliver presset ud af ren økonomi.”

Risiko for at falde ud af systemet

Når beboerne forlader den almene boligsektor, mister de samtidig kontakten til den støtte, der ellers har hjulpet dem. Det bekymrer Johan Ydesen.

”Jeg frygter, at de bliver glemt. Det er ikke en gruppe, der selv råber op. Når de forsvinder fra os, forsvinder rådgivningen også. Så vokser gælden bare.”

Han peger også på, at de kan miste hjælp i forhold til jobcenter og afklaring til mere varige ydelser.

Og det kan føre til, at nogle beboere ender i dyre, men dårlige lejeboliger og uigennemskuelige lån fra kyniske lånehajer.

Tidlig indsats kan betale sig

Netop derfor arbejder beboerrådgiver Johan Ydesen og kollegerne i Alabu Bolig systematisk med tidlig opsporing og tæt kontakt til beboerne.

Det handler ikke kun om socialt ansvar – det er også sund økonomi.

Ifølge BL’s beregninger koster en udsættelse hurtigt over 50.000 kroner for boligselskab og kommune. Og dertil kommer de menneskelige omkostninger: skilsmisser, jobtab, mistrivsel og i værste fald hjemløshed.

”Når først en familie mister boligen, så vælter dominobrikkerne. Det er både dyrt og ødelæggende. Kan vi hjælpe, før det hele er brændt sammen, giver det langt mere mening – også for samfundet som helhed,” forklarer Johan Ydesen.

Afhænger af boligsociale midler

Men indsatsen er ikke en selvfølge. Johan Ydesen understreger, at den boligsociale indsats i de almene boligområder er afgørende – og at fremtiden afhænger af, at Landsbyggefonden fortsat får en solid ramme til arbejdet med de mest udsatte almene beboere.

”Hvis de boligsociale indsatser forsvinder eller bliver skåret ned, så mister vi muligheden for at gribe folk i tide. Så ender sektoren som helhed med flere udsættelser og flere hjemløse. Det er både dyrere og langt mere umenneskeligt.”

Han oplever hver dag, hvor stor forskel den tætte, lokale tilstedeværelse gør:

”Vi er ikke myndigheder. Vi møder folk i øjenhøjde. Der er tillid. Det er tit derfor, de overhovedet tør fortælle, hvor galt det står til.”

Han håber, at politikerne forstår, at de boligsociale medarbejdere ikke er en luksus – men en nødvendig forebyggelse.

”Uden os kommer regningen bare senere – og den bliver meget større. Både menneskeligt og økonomisk.”

Og midt i tal, reformer og restancer holder Johan Ydesen fast i det, der betyder mest:

”Det handler jo om noget så basalt som at have et hjem. Når man mister det, mister man meget mere end fire vægge. Det er hele fundamentet under ens liv.”