Sådan kan almene boligområder ændre unges livschancer

Det starter ofte med et spørgsmål, som mange unge stiller – men sjældent får et svar på:

Hvad skal jeg bruge det her til?

For mange elever kan skolefag hurtigt føles abstrakte og løsrevet fra virkeligheden. Men når undervisningen kobles til konkrete erfaringer fra arbejdsmarkedet, ændrer noget sig.

I det østlige Aalborg har et samarbejde mellem boligorganisationer, to lokale skoler og lokale virksomheder været med til at løfte unges uddannelsesvalg markant.

Resultaterne er tydelige: Nøgetal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at i 2018 var 64,3 procent af eleverne fra Bundgaardsskolen i Aalborg Øst i gang med en ungdomsuddannelse 10 måneder efter 9. klasse. Efter fem år med læringsforløb på folkeskolen var den andel steget til 95,8 procent i 2023.

Med til at skabe de gode resultater er Frank Rudolph, konsulent i Center for Samskabelse, som er en del af Himmerland Boligforening. Han har udviklet læringsforløb for 7.-9. klasses elever, der skal give unge bedre forudsætninger for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Målet er ikke at presse flere i gymnasiet, men at gøre de unge i stand til at vælge rigtigt.

”Det handler ikke om at få dem ind ét bestemt sted. Det handler om at få dem det rigtige sted hen,” siger Frank Rudolph og tilføjer:

“For hvis vi vil rykke den sociale mobilitet – som stort set ikke har rykket sig i 50 år – så skal vi arbejde med uddannelse. Og vi skal gøre det i relationer.”

Boligorganisationen som brobygger

Erfaringerne fra Aalborg viser, at de almene boligorganisationer kan spille en særlig rolle i arbejdet med unges livschancer.

Som lokalt forankrede aktører har boligorganisationerne et indgående kendskab til området og til de børn og unge, der vokser op der. Samtidig kan de samle aktører, som ellers sjældent arbejder tæt sammen – skoler, virksomheder, kommune og civilsamfund.

“Skolerne kender ikke virksomhederne. Virksomhederne kender ikke skolerne. Og børnene kender slet ikke jobmulighederne. Men vi kender dem, fordi de bor i vores boligområder,” siger Frank Rudolph.

I det østlige Aalborg er Center for Samskabelse derfor tæt koblet til Erhvervsnetværk 9220, hvor lokale virksomheder åbner dørene for eleverne og bidrager til læringsforløbene. En konsulent fra netværket har endda arbejdsplads i samme kontor som Frank Rudolph.

Det gør samarbejdet hurtigt og konkret – og betyder, at virksomhedsbesøg ikke bliver enkeltstående events, men en integreret del af arbejdet med elevernes uddannelsesvalg.

Ifølge Frank Rudolph er netop den lokale forankring en af boligorganisationernes styrker.

“Vi har mulighed for at samle de lokale aktører omkring de unge og arbejde langsigtet. Det gør en stor forskel.”

Når matematik pludselig giver mening

Frank Rudolph kommer med et konkret eksempel: En dreng står på en byggeplads og måler en mur op. Han regner kvadratmeter ud og beregner, hvor mange mursten der skal bruges.

Det er ikke første gang, han har haft rumgeometri. Men det er første gang, han forstår, hvad det kan bruges til.

”Pludselig opdager han: ’Nååå, det er dét, jeg skal bruge det til’.” 

Og det er netop den type aha-oplevelser, Frank Rudolph arbejder efter – når det teoretiske bliver konkret.

Eleverne besøger virksomheder, hvor de møder både direktører, projektledere, elektrikere og lærlinge. De ser, hvordan matematik, dansk og naturfag indgår i virkelige arbejdsopgaver.

“Når de kan se meningen med det, de lærer, så lytter de,” siger han.

Sådan arbejder boligorganisationen med unges livschancer

I Himmerland Boligforening har konsulent Frank Rudolph udviklet læringsforløbene JobLab og CrossLearn, som gennemføres for elever i 7.–9. klasse på to skoler i det østlige Aalborg.

Et centralt element er at gøre undervisningen virkelighedsnær. Gennem praktik, virksomhedsbesøg og konkrete opgaver oplever eleverne, hvordan skolefag hænger sammen med job og uddannelse.

Samtidig arbejder eleverne med deres egne muligheder og valg. De lærer at skrive ansøgninger, kontakte virksomheder, øve jobsamtaler og præsentere sig selv. Når det lykkes at få et fritidsjob, kan det gøre en stor forskel.

“De bliver megastolte. Det gør noget ved et ungt menneske,” fortæller Frank Rudolph.

En vigtig del af indsatsen er også at åbne flere uddannelsesveje. Mange unge oplever et pres for at vælge gymnasiet, men gennem mødet med virksomheder og rollemodeller får de indblik i andre muligheder.

“Vi gør meget ud af at fortælle, at de kan gå andre veje end den rent boglige. At de kan blive virkelig dygtige til et håndværksfag – og at det er en efterspurgt faglighed og tilmed godt lønnet,” siger han.

Ved siden af JobLab har Frank Rudolph udviklet CrossLearn, et intensivt læringsforløb for 10 udvalgte elever i 9. klasse, der ellers risikerer at falde fra.

Her arbejder eleverne i et EksamensLab, hvor de med støtte fra mentorer træner eksamensrelevante færdigheder og får struktur i deres forberedelse.

Resultatet taler for sig selv: Alle eleverne bestod afgangsprøven.

Men for Frank Rudolph er karaktererne ikke det vigtigste:

“Det handler om, at de oplever, at de kan – og får redskaber til at hjælpe sig selv.”

Boligsociale indsatser kan løfte uddannelse

Arbejdet i Aalborg er en del af Den boligsociale indsats i Aalborg og finansieres blandt andet via Landsbyggefonden.

Her spiller boligorganisationerne en central rolle som samlingspunkt for samarbejdet mellem kommune, skoler, virksomheder og civilsamfund.

BL har tidligere vist, at elever fra områder med boligsociale helhedsplaner i højere grad gennemfører folkeskolens afgangsprøve og indhenter landsgennemsnittet.

Ifølge Frank Rudolph viser erfaringerne fra det østlige Aalborg, hvad der kan ske, når indsatsen er langsigtet.

“Boligsocialt arbejde handler ikke kun om tryghed og trivsel. Det handler også om uddannelse, beskæftigelse og livschancer,” siger han.

Hvis midlerne forsvinder, forsvinder broen

Men indsatser som JobLab og CrossLearn er ikke selvkørende.

De kræver ifølge Frank Rudolph koordinering, stærke faglige kompetencer og et tæt samarbejde mellem boligorganisation, skoler og virksomheder:

“En ting er at have materialet. Noget andet er at facilitere det. Det kræver relationer, koordinering og helt lavpraktisk en bus, der kan køre eleverne ud til virksomhederne.”

Derfor er det ifølge ham også afgørende, at politikerne ikke reducerer Landsbyggefondens finansiering af boligsociale helhedsplaner, for så risikerer indsatserne at forsvinde.

“Så starter vi forfra. Og det er dyrt – både menneskeligt og økonomisk.”

For når boligorganisationer bruger deres lokale forankring til at samle skoler, virksomheder og unge omkring konkrete læringsforløb, kan boligområdet blive et sted, hvor livschancer begynder.