09. SEP. 2020 KL. 13:13

Statsministeren besøger Motalavej i Korsør

20200827 170341 L 1920X1280we

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøger i aften Motalavej i Korsør. Sidste torsdag var hun i Køge, hvor hun besøgte lokalpolitistationen i anledning af regeringens udspil til en ny politiaftale. Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix

To familier har samlet stor bevågenhed om den store boligafdeling i Korsør. Nu får boligområdet besøg af tre ministre.

I aften besøger statsminister Mette Frederiksen (S) Motalavej i Korsør, hvor hun blandt andet vil tale med en gruppe beboere. Og hun kommer ikke alene. Hun vil være flankeret af justitsminister Nick Hækkerup (S) og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det er den foreløbige kulmination på den opmærksomhed, der har været om boligområdet, siden Ekstra Bladet onsdag den 5. august under overskriften ”Blodig familiefejde i ghetto” beskrev, hvordan politiet om mandagen havde været nødt til at bruge tåregas for at skille to familier, der var kommet i masseslagsmål, ad.

I denne og navnlig i en længere serie af artikler i Berlingske er det blevet beskrevet, hvordan de to familie-klaner over en længere årrække har terroriseret boligområdet med vold, trusler, og anden kriminalitet.

 

Politisk bevågenhed

Medieomtalen har i høj grad fået de såkaldte multikriminelle familier på den politiske dagsorden, hvor trygheden i udsatte boligområder i forvejen er højaktuel i forbindelse med forhandlingerne om politiets fremtidige virke.

Tidligere på ugen besøgte tidligere formad for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, sammen med partiets retspolitiske ordfører, Peter Skaarup, boligområdet. De har efterfølgende blandt andet udtrykt ønske om en såkaldt fasttrack-rettergang for udsættelsessager af kriminelle familier.

Læs også: Hvem er på ghettolisten 2019

I aften er det så Regeringens repræsentanter der besøger boligområdet.

Justitsminister Nick Hækkerup har tidligere til Fagbladet Boligen udtalt, at han og regeringen har det som en af de største prioriteter at gøre op med de familier, som ødelægger så meget for de andre.

Ifølge ministeren vil regeringen igangsætte en tværpolitisk udviklingsindsats, som skal omfatte en række ressortområder. Herunder udover justitsministeriet, Boligministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet med flere.

I aften besøger de tre ministre området for at gå i dialog med beboerne og formanden for BoligKorsør, Ebbe Jens Ahlgren, der også sidder i byrådet i Slagelse for Venstre. 

Læs senere artikler

Venstre erklærer krig mod multikriminelle familier

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Justitsministerens løfte: 20 lokale politi-stationer med 110 lokale betjente

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Boligministeren: Udviklingsplaner skal fortsætte trods afgørelsen ved EU-Domstolen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Boligministeren: Udviklingsplaner skal fortsætte trods afgørelsen ved EU-Domstolen

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 5)

0

Læseliste