Foto Pieter Boersma

Indblik: Vanvittigt dyrt med tvivlsom effekt

05. nov 2018

Indblik

Vanvittigt dyrt og med tvivlsom effekt

Foto: Pieter Boersma

Regeringen indgik den 9. maj forlig med Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti om en række initiativer, der skal forebygge såkaldte ghettoer. Et af pakkens forslag er, at 60 procent af alle familieboliger skal afvikles i de såkaldte hårde ghettoer. 


I Danmark har vi ikke erfaringer med så radikale omdannelser af store boligområder, der er opført med et boligsocialt sigte. Derfor har Fagbladet Boligen bedt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) undersøge, om noget tilsvarende er sket i lande uden for grænserne, som er sammenlignelige med Danmark. 

De udenlandske erfaringer peger i retning af, at flytning af store grupper af beboere fra et boligområde til et andet ikke automatisk fører til en højere grad af socialt mix af beboerne. Udsatte borgere flytter nemlig ofte til boligområder, som geografisk ligner dem, de er fraflyttet. Og hvor beboerne socioøkonomisk og etnisk ligner dem selv.


Erfaringerne viser også, at starter man transformationen af et boligområde, så er processen ikke umiddelbart til at stoppe igen. Hvor planen oprindeligt var, at et boligområde skulle have en blandet sammensætning af ressourcestærke og -svage beboere, så er der en klar tendens til, at de svage beboere med tid skubbes helt ud. 


I stedet må andre boligområder overtage de ressourcesvage, og deres problemer – herunder fattigdom og kriminalitet, som vil belaste det nye område.


I nogle områder har genhusningen medført et betydeligt løft i boligkvaliteten for de beboere, som er flyttet. Det er dog næppe noget, som der i væsentlig grad vil opnås i Danmark, hvor boligstandarden i den almene sektor generelt er høj.


Fagbladet Boligen har besøgt Holland, som igennem de seneste 20 år har gennemført mange tusinde nedrivninger af ejendomme til boligsociale formål og i den forbindelse flyttet beboerne.


Red.

Rapport Statens Byggeforskningsinstitut

Vanvittigt dyrt og med tvivlsom effekt

Indblik: Vanvittigt dyrt med tvivlsom effekt
Indblik: Skuffende resultat af nedrivninger og omdannede boligområder

En af Europas førende forskere gør boet op efter nedrivningsbølgen: Dyrt og med begrænset effekt på socialt og etnisk mix.

Indblik: Velkommen til Vreewijk

Hollandske forskere fandt, at tvangsflyttede beboere fra nedrevne boligområder i Rotterdam påvirkede beboerne i deres nye kvarter Vreewijk negativt. Fagbladet Boligen har besøgt kvarteret.

Indblik: Hollands lejere: Nedrivninger tvang folk i dyrere boliger

Bølge af nedrivninger skadede hollandske lejere uden rigtigt at løse problemerne, forlyder det fra Woonbond, lejernes organisation i Holland.

Indblik: Vandsengs-effekten

Nyt hollandsk studie af 393 nedrevne og ombyggede boligområder viser, at nabokvarterene mister højtlønnede beboere og i stedet får flere med lave indkomster.

Indblik: Forvandlingen skete – men effekten udeblev i Bijlmermeer

Efter en investering på 18 milliarder er Bijlmermeer stadig en af Amsterdams fattigste bydele med flest arbejdsløse.

Indblik: Når problemfamilien flytter ind

Mange tvangsflyttede beboere, hvoraf nogen er del af multiproblem-familier, kan skabe utryghed og medføre betydelige plager for oprindelige beboere i deres nye kvarter, viser hollandsk forskning.