Foto Simon Jeppesen

Indblik: Få familier leverer de mest kriminelle

02. jan 2018

Indblik

Foto: Simon Jeppesen

Hos politiet i Aarhus er det en intern joke, at hvis man kunne få styr på seks bestemte familier, ville man have kriminaliteten i Gellerup under kontrol.
”Det er helt klart, at nogle bestemte efternavne går igen og igen i sigtelserne og dommene,” siger politikommissær Jens Espersen, Østjyllands Politi.

”Der er familier, der bærer på over tre hundrede sigtelser,” fortsætter han.

Og det er ikke noget nyt. Han siger, at sådan har det været i den halve snes år, han har været hos politiet – også selv om der har været lavet 360 graders indsatser over for familierne.

Odense
Få familiers dominans i et boligområdes samlede kriminalitet er ikke kun et østjysk fænomen. I 2012 kortlagde Odense Kommune familierelationerne i det kriminelle miljø i Vollsmose. Det bestod på det tidspunkt af 96 personer. 33 af dem havde en bror i miljøet. Familierelationer fyldte mest i den hårde kerne på 36 personer, hvor halvdelen af medlemmerne havde en eller flere brødre. Storebrødre og mellembrødre hørte typisk til i den hårde kerne, mens lillebrødre ofte befandt sig i randgruppen eller blandt de løst tilknyttede wannabees.

Om den kortlagte gruppe af kriminelle unge mænd oplyste rapporten videre, at de 96 var delt i tre omtrent lige store grupper. En hård kerne af etablerede kriminelle, der i gennemsnit var omkring 27 år gamle, en randgruppe af unge i 20-årsalderen, der hang ud i miljøet, og til sidst en gruppe wannabees, der i gennemsnit var 17 år gamle.
Medlemmerne var alle unge mænd. De dækkede 14 nationaliteter, men 71 personer ud af de 96 havde baggrund i Mellemøsten.

København
Også på Sjælland er billedet det samme. Mjølnerparken er om noget sted kendt for utilpassede unge.

”I Mjølnerparken bor 550 familier. Af dem er cirka 10 virkelig slemme,” siger tryghedschef Eskil Dahl Pedersen fra bebyggelsens Tryghedscenter.
Og baggrunden for den voldsomme kriminalisering i familierne synes klar.

”Børnene lærer og genererer kriminalitet derhjemme,” siger politikommissær Jens Espersen, Østjyllands Politi.

Man kan meget nemt udpege de børn, der er i særlig risiko for at blive kriminelle. Man kan se på deres storebrødre og deres familie.

Morten Dam Madsen, skoleleder, Ellekærskolen, Aarhus V.

Både drenge og piger

Og tesen støttes af interessenter, der er endnu tættere på børnene og de unge end politiet.

Skoleleder på Ellekærskolen, Morten Dam Madsen, glæder sig over, at stadig flere af hans elever forlader med skolen håb og tro på en fremtid. Omvendt er der en gruppe, som har svært ved at se andre muligheder end at hænge ud med storebror, der kører BMW.


”Vi har nogle familier, der igennem tiden har terroriseret rigtig mange mennesker herude. Det er ikke særlig mange, men de begår rigtig meget kriminalitet, og det er både de voksne, deres sønner og i nogle tilfælde også nogle af pigerne,” siger fritids- og ungdomsskoleleder Anders Glahn. Han kender børn i kriminelle familier, og det bedre end de fleste. Han har med små afbræk blandt andet arbejdet med at holde børn og unge ude af kriminalitet i Gellerup-Toveshøj siden 1980.

 

Børn og unge fra svage familier

Kriminaliteten for unge under 18 år i de udsatte boligområder, Bispehaven og Gellerup-Toveshøj i det vestlige Aarhus, er faldende. Det betyder, at skoleleder på Ellekærskolen, Morten Dam Madsen, hvert år ser stadig flere unge forlade Ellekærskolen efter 9. klasse med lys i øjnene og tro på fremtiden. Ellekærskolen har blandt andet mange elever fra Bispehaven, der er et stort område ikke langt fra Gellerup.


”Omvendt er der stadig en gruppe unge, der ikke har håb og har svært ved at se andre muligheder end at hænge ud med storebrødre, der kører store BMW-er og har det svært med lokale politibetjente,” siger Morten Dam Madsen.


”Man kan meget nemt udpege de børn, der er i særlig risiko for at blive kriminelle. Man kan se på deres storebrødre og deres familie,” siger skoleleder på Ellekærskolen, Morten Dam Madsen.


”Det er de børn og unge, der har det svageste netværk. Det kan være på familieplanet i en familieklan eller slægt, hvor forældrene måske ikke har forældreevner til at være rollemodeller for deres børn. Det er også familier, der ofte har en kriminel historik,” siger Morten Dam Madsen.


Ifølge direktør for Østjysk Bolig, Allan Søstrøm, skaber børn og unge fra cirka 10 familier stor utryghed for beboere og folk, der arbejder eller af anden grund kommer i Bispehaven. 
 

Skaber utryghed

Ellekærskolen ligger midt i det, der i sommer i Aarhus’ vestby var politiets visitationszone i forbindelse med bandekonflikten. Skoledistriktet omfatter et af bandekonfliktens brændpunkter, det udsatte boligområde Bispehaven, og her kender direktøren i Østjysk Bolig, Allan Søstrøm, også børn i kriminelle familier.

De begår indbrud, hærværk, sælger euforiserende stoffer og er truende over for andre beboere, forklarer direktør for Østjysk Bolig, Allan Søstrøm. Et af de steder, hvor kriminaliteten foregår, og utrygheden er størst, er i Bispehavens parkeringsanlæg. En kommende fysisk helhedsplan skal blandt andet sikre, at oversigtsforholdene bliver bedre, og at stedet bliver mere trygt. 


”Der er ingen tvivl om, at de yngre brødre følger de ældre ind i bander. Heldigvis er det enkeltstående familier. Der er cirka ti i Bispehaven. Det er de familier, der i forvejen er socialt udsatte, dem, der ikke er integrerede med sprog og arbejde. De integrerede går ikke ind i bander. De går i skole og videre med uddannelse,” fortæller Allan Søstrøm.

”Nogle bandemedlemmer har vi kendt, fra de var børn,” fortsætter han.

Bandemedlemmerne skaber ifølge Allan Søstrøm utryghed blandt både beboere og folk, der arbejder eller kommer i boligområdet af andre grunde.

”De begår indbrud, hærværk, sælger euforiserende stoffer og er truende over for andre beboere,” siger han.

Indblik: Få familier leverer de mest kriminelle
Indblik: Trods regeringers hårde retorik regerer gangsterfamilierne stadig
Indblik: Professor: "Anbring tidligere"

Børn, der tvangsanbringes tidligt, klarer sig bedre i skole og uddannelse end de, der anbringes senere, siger professor Inge Bryderup.

Indblik: Kære minister - lad os tvangsfjerne bandebørn

Tilbage i 2015 var politiet i Odense så frustreret over i generationer igen og igen at skulle tilbage til de samme familier for at finde de skyldige, at de selv prøvede at rekruttere potentielle plejefamilier.

Indblik: Kriminelle familier er et landsdækkende problem

Boligorganisationerne føler sig hørt, når de henvender sig til myndighederne om kriminalitetsudsatte børn. Og indsatserne synes også de fleste steder at virke.