Foto: Thomas Arnbo

Foto: Thomas Arnbo

Vedtaget: Landsbyggefondens midler skal finansiere 40-procentreglen

29. nov 2018

Med 91 stemmer mod 15 vedtog Folketinget torsdag formiddag, at Landsbyggefondens midler kan bruges til at effektivisere regeringens parallelsamfundspakke.

 

Torsdag formiddag tredjebehandlede Folketinget L 39 – lovforslaget om, at Landsbyggefondens midler kan bruges til at effektivisere ændringerne i de såkaldte hårde ghettoer der fremadrettet omfattes af den såkaldte 40-procentsregel, som Folketinget torsdag den 22. november.

 

Beslutningen om at åbne op for Landsbyggefondens midler blev vedtaget uden nogen form for debat.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (Kons.) havde også et lovforslag, som skulle andenbehandels ved dagens møde i Folketinget. Forældre der sender deres børn til udlandet, hvor børnenes sundhed eller udvikling er i fare, skal ifølge forslaget kunne fængsles. Samtidig skal det være muligt for myndighederne at inddrage børnenes pas.

 

Forslaget om stramningen af reglerne for forældres muligheder for at sende deres børn ud af landet er som den vedtagende lov om finansieringen af 40-procentreglen en del af regeringens parallelsamfundspakke, og det blev vedtaget uden yderligere debat i salen.

 

Lørdag den 1. december udsender transportminister Ole Birk Olesen (LA) den endelige liste over almennyttige boligområder, der er på regeringens ghettoliste.

40-procentregel er vedtaget