Foto: Carsten Andersen

Foto: Carsten Andersen

Spøgelsesbeboere kan bringe boligområder på ghettolisten

20. nov 2018

For at opsnappe proforma-adresser og anden snyd har Frederiksberg Kommune i tæt samarbejde med boligselskaberne indgået en forsøgsordning, hvor kommunen spærrer for, at Ole eller Hassan automatisk registrerer sig til en bolig. Det har ført til 343 afviste flytninger på et år.

 

Danskere kan automatisk og uden nogen form for kontrol registrere sig i folkeregisteret til adresser i almene boligområder og private boliger. Og det er et problem, fordi registreringerne kan være ulovlige. Dels kan det medføre overbefolkede boliger, for ifølge almenlejeloven må der som udgangspunkt ikke bo flere voksne i en lejlighed, end der er opholdsrum til. Dels kan en registrering bruges som proforma-adresse med det formål at modtage mere i sociale ydelser, uden at man reelt bor på adressen. Og det er en praksis, der er udbredt. I 2016 gennemførte Aarhus Kommune og boligorganisationerne i Aarhus en undersøgelse af, hvor udbredt problemet er. Her fandt man, at over 600 boliger var overbefolkede.


Og i 2017 tog Frederiksberg Kommune initiativ til en forsøgsordning i tæt samarbejde med Lejerbo, DAB, KAB for at imødegå problemet. Kommunen har spærret for knap 5.000 almene adresser, og det betyder, at kommunen spørger boligselskaberne, om de er bekendt med, at Ole eller Hassan er ved at flytte ind hos dem i stedet for at lade dem registrere sig automatisk på adressen.  Kommunen har på den baggrund blandt andet kunnet sætte en stopper for eksempelvis snyd med falske registreringer og ulovlige indflytninger. Alene i 2017 har Frederiksberg Kommune sparet 3,3 millioner kroner i blandt andet for meget udbetalte offentlige ydelser.


Alvorlige konsekvenser

Problemstillingen med både proforma-beboere og overfyldte boliger kan også få enorme konsekvenser for alle øvrige beboere i det pågældende boligområde. En ekstra beboer uden for arbejdsmarkedet eller en straffet person kan bringe hele boligområdet på regeringens ghettoliste. Sagen er nemlig den, at når regeringen trækker statistik på et boligområde for at vurdere, om det skal på ghettolisten, så tæller de personer, som har meldt sig på en adresse i en almen bolig pludselig med i statistikken, fordi man trækker tal fra folkeregisteret. Og det kan få alvorlige konsekvenser for et boligområde, som kan få prædikatet ”hård ghetto” og dermed risikere nedrivning af 60 procent af boligerne.


Således siger direktør Jens Elmelund, KAB:


”Jeg kender til problematikken, og det er tankevækkende, og det er et stort problem, at vi øjensynligt har så mange formelt set boende hos os, som ikke reelt bor hos os. Det er jo ikke ret og rimeligt. Det kan gøre en boligafdeling dårligere, end den er, og så står vi med et kæmpe problem i forhold til regeringens ghettokriterier.”

343 flytninger afvist

I forsøget fra Frederiksberg Kommune har man sammen med boligselskaberne i 2017 opfanget 1.300 fejlregistreringer, hvoraf 343 flytninger er blevet afvist i både almene og private boliger.


Årsagen til, at kommunen tog initiativ til forsøget, skyldes, at de oplevede for mange fejlregistreringer i systemet og udfordringer med overbefolkede lejligheder, hvor alt for mange personer er tilmeldt en adresse end det tilladte antal. Det kan misbruges til at modtage flere sociale ydelser.

Økonomiudvalget i kommunen har bevilget en ansat medarbejder i et årsværk til kontrol på CPR-området i en to-årig periode fra 2017-2018. Indsatsen er forlænget til udgangen 2019.