Foto: Til venstre det oprindelige Bijlmermeer – til højre det nye. Foto: Signe Schlichtkrull

Foto: Til venstre det oprindelige Bijlmermeer – til højre det nye. Foto: Signe Schlichtkrull

Indblik: Forvandlingen skete – men effekten udeblev i Bijlmermeer

05. nov 2018

Efter en investering på 18 milliarder er Bijlmermeer stadig en af Amsterdams fattigste bydele med flest arbejdsløse.


Bijlmermeer var et af 1970’ernes største og mest ambitiøse højhusbyggerier. I november er det 50 år siden, de første middelklassefamilier fik overrakt nøglen til en af de moderne lejligheder. Men allerede få år efter stod det klart, at middelklassefamilierne hellere ville købe eget hus i forstæderne. Fra 1971 var der tomme lejligheder, og i 1985 stod en fjerdedel af de 13.500 lejligheder tomme. Der var også andre problemer, en skæv befolkningssammensætning med mange indvandrere fra den tidligere hollandske koloni Surinam samt stærkt stigende især narkorelateret kriminalitet. Allerede i 1992 blev det besluttet at ændre området grundlæggende.

”Området kæmpede med mange problemer, men den afgørende pistol for panden var økonomisk. Der var ikke efterspørgsel på lejlighederne,” siger Vincent Verbiest, senior projektleder i boligorganisationen Rochdale.

I det oprindelige Bijlmermeer var hovedfærdselsårerne løftet op over grundniveau. Støjen blev mindre. Til gengæld gjorde de dominerende broanlæg utrygheden større.

Mange nye rækkehuse præger bybilledet i Bijlmermeer. Ejer og lejer bor side om side, ofte i ens boliger.


Mange af lejlighederne i de oprindelige blokke blev solgt til private investorer, der lejer ud til udsatte grupper, der har brug for boligsocial støtte, men ikke får det.

Rochdale byggede de første nye boliger i dette kvarter, hvor den tidligere servitrice Rima Nurhayati flyttede ind i et af de små rækkehuse for 18 år siden, før de rev hendes blok ned. Hun er glad for at bo der.


Totalt forandret på overfladen

Nu små 25 år og 18 milliarder kroner senere er bydelen næsten uigenkendelig. En tur ad hovedgaden viser en splinterny og attraktiv by, hvor de fleste af de oprindelige højhuse er erstattet af mange forskellige typer rækkehuse og etagehuse. Bygningerne er høje eller lave, i forskellige farver og materialer. I den ene ende af området ligger et travlt butiksområde nær metroen og den store, nye sportsarena, som er hjemmebane for fodboldklubben Ajax. Området omkring arenaen boomer af erhvervsliv og rummer i dag op imod 10 procent af Amsterdams job.

En fantastisk udvikling, som dog er gået henover hovedet på en del af beboerne.

I den årlige kommunale analyse af Amsterdams bydele står, at byfornyelsen har forbedret livskvaliteten i Bijlmermeer betydeligt, men at der er megen fattigdom, og at borgernes socioøkonomiske situation ikke har forbedret sig særligt meget siden transformationen.


Høj arbejdsløshed
Bijlmermeer er en af Amsterdams bydele med flest arbejdsløse. Området er administrativt delt i to, og indbyggerne i den del, der rummer det travle erhvervsliv, har trods opførelsen af tusinder af boliger med andre ejerformer i gennemsnit Amsterdams laveste husstands¬indkomst. Ifølge analysen er der her meget kriminalitet, beboerne føler sig ikke altid trygge, og situationen er på det seneste forværret.

I den anden del af Bijlmermeer har indbyggerne det økonomisk set lidt bedre. Men de føler sig ofte utrygge, og der er et narkotika-problem. Det gælder for eksempel i en af bydelens oprindelige boligblokke.

Der er 450 lejligheder i blokken, hvoraf mange er små og huser enlige beboere med sociale og psykiske problemer.

”Der bliver tisset og skidt i elevatorerne, råbt og skreget på svalegangen, og nogle af beboerne skaber problemer for de andre i bebyggelsen,” fortæller Nicole Anbergen.
Hun er ansvarlig for det sociale arbejde i boligorganisationen Rochdales boliger i bydelen. I dag sidder hun i blokkens aktivitetslokale, hvor der blandt andet er lektiehjælp for lokale børn om eftermiddagen, sammen med sin kollega Vincent Verbiest.

”Denne her blok og naboblokken er de mest problemfyldte i Bijlmermeer. Vi er nødt til at gøre noget ved dem nu,” siger Vincent Verbiest.


Først bygge, så nedrive
Boligorganisationen Rochdale har fortsat en ambition om at løse problemerne i de gamle blokke. I dette tilfælde ligger en del af løsningen på et grønt område på den anden side af blokken. Her skal opføres omkring 500 boliger, en blanding af privatejede huse, private udlejningsejendomme og endelig over hundrede boliger, som Rochdale skal udleje som socialt boligbyggeri. Her vil nogle af beboerne i blokken få tilbudt en bolig. Men nogle af dem må forholde sig til tilbud om boliger andre steder i byen.
Ved trods alt at lade nogle af de nye og bedre boliger i området forblive til sociale formål, arbejder Rochdale med at sammensætte det sociale mix og begrænse spredningen af problemerne til andre bydele.

”Selvfølgelig kan det skabe problemer i andre bydele, hvis der flytter genhusede socialt belastede beboere ind, men det forsøger vi at tage hånd om,” siger Nicole Anbergen.

Positive rollemodeller virker ikke
Den problemramte boligblok er bygningsmæssigt i god stand og skal ikke rives ned. Den skal bygges om, så den rummer flere familieboliger og flere ejerformer afgrænset fra hinanden i forskellige dele af bygningen. Overalt i Bijlmermeer ligger ejerboliger, privat udlejning og socialt boligbyggeri side om side, uden at man kan se, hvad der er hvad.

”Så kan deres børn gå i samme skole og få forbedret deres fremtidsudsigter,” siger Nicole Anbergen.

Erfaringerne har dog slidt på troen på, at ressourcestærke beboere virker som rollemodeller.

”Det er ikke sådan, at fordi der flytter en person med arbejde ind ved siden af en arbejdsløs, så hjælper personen den arbejdsløse med at få et job. Sådan fungerer det ikke,” siger Nicole Anbergen.

”Det er i højere grad negative rollemodeller, der virker, forstået på den måde, at hvis en beboer for eksempel smider affald i opgangen, så begynder de andre også på det,” siger Vincent Verbiest.

Ifølge Vincent Verbiest skal der tre ting til for at skabe et godt socialt mix:

”De lokale myndigheder skal lave sociale programmer for beboerne. De fysiske problemer i blokkene skal fikses, og der skal bygges nye ejerboliger i området,” siger han.
Desværre mangler de lokale myndigheder i Amsterdam både penge til sociale indsatser og viden om området, mener han.


Ignorer sociale udfordringer
Rochdale finansierer i høj grad omdannelserne ved at bygge nye boliger, der sælges. Private kan også købe lejligheder i boligblokkene, og flere af de oprindelige blokke blev solgt, så de nu er på private hænder, men Rochdale har dårlige erfaringer med at sælge ejendomme til private udlejere.

”Vi ser især i Bijlmermeer private udlejere, der har købt mange boliger og udlejer dem til udsatte og fattige mennesker. Men de private udlejere har ikke sociale programmer, og beboerne får ikke den hjælp, de har brug for,” siger Nicole Anbergen.

Derfor forsøger boligorganisationerne at få politikerne til at ændre loven, så de, der køber private lejligheder i socialt boligbyggeri, selv skal bo i dem, ellers får det en negativ virkning på beboersammensætningen i blokken.


Flere fattige beboere
”Målet var at gøre Bijlmermeer til en normal bydel, og det har vi opnået,” siger Vincent Verbiest.
Men som det tydeligt fremgår, er beboersammensætningen i flere af de tilbageværende blokke fortsat under pres, blandt andet fordi psykiatrien har nedlagt mange institutioner og bosteder.

”Vi er nødt til at leje ud til psykisk syge, men mange af dem giver problemer. Folk med arbejde prøver at komme ud af socialt boligbyggeri, fordi det ikke er, som det plejede at være. Vi har endnu værre problemer andre steder i Amsterdam,” siger Nicole Anbergen.


Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018

FAKTA OM BIJLMERMEER

• Boligorganisationen Rochdale byggede Bijlmermeer i perioden 1966­1975. Området bestod oprindelig af 13.500 lejligheder i socialt boligbyggeri.

• Rochdale har i dag stadig 6.000 boliger i Bijlmermeer.

• Der bor i dag cirka 55.000 mennesker i Bijlmermeer, der er opdelt i Bijlmermeer Øst og Bijlmermeer Centrum. De to bydele har henholdsvis 68 og 82 procent indbyggere med immigrantbaggrund.

• I Bijlmermeer får 16 procent forskellige typer bistandshjælp. I Amsterdam er det i gennemsnit 11 procent.

Vis flere

Annonce Annonce Annonce

Vanvittigt dyrt og med tvivlsom effekt

Indblik: Vanvittigt dyrt med tvivlsom effekt
Indblik: Skuffende resultat af nedrivninger og omdannede boligområder

En af Europas førende forskere gør boet op efter nedrivningsbølgen: Dyrt og med begrænset effekt på socialt og etnisk mix.

Indblik: Velkommen til Vreewijk

Hollandske forskere fandt, at tvangsflyttede beboere fra nedrevne boligområder i Rotterdam påvirkede beboerne i deres nye kvarter Vreewijk negativt. Fagbladet Boligen har besøgt kvarteret.

Indblik: Hollands lejere: Nedrivninger tvang folk i dyrere boliger

Bølge af nedrivninger skadede hollandske lejere uden rigtigt at løse problemerne, forlyder det fra Woonbond, lejernes organisation i Holland.

Indblik: Vandsengs-effekten

Nyt hollandsk studie af 393 nedrevne og ombyggede boligområder viser, at nabokvarterene mister højtlønnede beboere og i stedet får flere med lave indkomster.

Indblik: Forvandlingen skete – men effekten udeblev i Bijlmermeer

Efter en investering på 18 milliarder er Bijlmermeer stadig en af Amsterdams fattigste bydele med flest arbejdsløse.

Indblik: Når problemfamilien flytter ind

Mange tvangsflyttede beboere, hvoraf nogen er del af multiproblem-familier, kan skabe utryghed og medføre betydelige plager for oprindelige beboere i deres nye kvarter, viser hollandsk forskning.