Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Boligselskab tjekker boliger for radon

05. nov 2018

Boligkontoret Århus har tjekket radon-niveauer i 900 lejligheder. Landets almene boliger er med i ny radonhandlingsplan, der skal sikre viden og erfaring på området.

  

Det var selvfølgelig lidt af en operation for ejendomsteknikerne at opsætte dem, men en vigtig en, syntes Boligkontoret Århus, da det sidste år opsatte hele 1.800 såkaldte ”dosimetre” i 900 lejligheder. 


Årsagen er et stigende fokus på radon. Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der fra undergrunden kan sive ind i alle typer boliger og er sundhedsskadelig. De små måleenheder, dosimetrene, blev i Aarhus installeret for at opsamle data om mængden af radon i en periode på cirka to måneder i lejlighederne.

 

Det er fint, at man går foran og måler. Vi samarbejder som sektor med staten om dette, herunder standardiserede målemetoder og systematisk screening, så vi kan få fundamentet på plads under disse målinger. Der er stor forskel på, hvor i landet koncentrationerne er størst, og om det er etage eller rækkehuse.

Bent Madsen, administrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger

Mængden af radon varierer meget fra sted til sted – i hele landet – og kan endda variere fra matrikel til matrikel og ikke mindst fra døgn til døgn. Og sådan har det altid været med radon, men de seneste år er bevidstheden om den giftige gasart øget, bl.a. igennem kampagnen ”Radonfrit Hjem” fra Realdania, hvor 24.000 private husejere har fået tjekket deres hjem. Men også i den almene sektor, hvor Boligkontoret Århus senest har taget initiativ til at få screenet i 900 af boligselskabets i alt 5.700 boliger, hvor man anså, risikoen for forhøjede koncentrationer kunne være størst.


“Vi vil gerne have sunde boliger hos os. Det giver opmærksomhed om os som boligselskab, at vi tjekker for radon og gerne vil sørge for at have så sunde boliger som muligt, men det er også noget, beboerne sætter pris på. Det er ret enkelt at måle. Danskerne har generelt mere fokus på sundhed, og det gælder naturligvis også lejerne,” siger Michael Andersen, der er driftschef i Bo­-ligkontoret Århus.

 

Især i huse med terrændæk

Samarbejdet imellem Teknologisk Institut, et svensk laboratorium og Boligkontoret Århus begyndte i 2017, efter hovedbestyrelsen havde godkendt en gennemgang af lejlighederne. Generelt er radonproblemer især knyttet til rum med gulve direkte imod jord, det vil sige i kældre eller i stueetagen i huse med terrændæk. Det var også ud fra de råd, at Boligkontoret Århus udvalgte de lejligheder, der skulle screenes. Screeningerne laves bedst i efterår og vinter, hvor der ikke luftes så meget ud i boligerne. God ventilation sænker niveauet af radon. 


Den anvendte måleenhed for radon hedder Becquerel (Bq). Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anbefaler for eksisterende byggeri, som er opført før 2010, et niveau på under 100 Bq/m3. Ligger radonindholdet imellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3, anbefales det, at man iværksætter enkle og billige forbedringer omkring ventilation af boligen. Og ligger niveauet over 200 Bq/m3, så bør der iværksættes mere effektive forbedringer. Det kan være et radonsug eller tætning af konstruktionen imod jord eller ventilation. 


I Aarhus viste det sig efter analyse af målingerne, at 130 af de målte boliger lå imellem 100 og 200 Bq/m3, mens 65 boliger lå over 200 Bq/m3. Altså i alt omkring 25 procent af de tjekkede lejligheder, der i en eller anden grad bør have nedbragt antallet af Bq/m3.


”Vi vil rigtig gerne forsøge at nedbringe tallet. Vi siger til lejerne, at vi ikke kan love noget, men vil arbejde for det. Det er en flygtig gasart. Vi har kørt infomøder i de fire afdelinger, hvor tallene var højest. Der mødte rigtig mange op. Den generelle holdning i afdelingerne er, at det vil man gerne gøre noget ved. Nogle er lidt bekymrede, men generelt glade for, at vi også gør noget ved sagen. Lejlighederne, der ligger i mellemgruppen, kan nøjes med enkelte tiltag til ventilation, mens dem i den højere gruppe er en lidt mere drastisk øvelse,” siger Michael Andersen. 


Hovedbestyrelsen for Bo­lig­kon­toret Århus bevilligede i maj tilskud til de fire afdelinger, der havde den højeste koncentration, og her skal der igangsættes tiltag. 

 

Handlingsplan i gang

Realdania, Grundejernes In­veste­rings­fond og Landsbyggefonden er alle med i en ny radonhandlingsplan, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet. Arbejdet med at indsamle viden om radon og erfaring på området er i fuld gang – og har været det i mange år. I regi af Landsbyggefonden kører også renoveringsstøttesager med undersøgelse for radon, hvor denne viden også skal benyttes i radonhandlingsplanen.


.............................................

Ekspert: Radon ikke mere skadeligt i lejeboliger end i ejerboliger

Torben Valdbjørn Ras mus sen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet i København, udgav i 2016 rapporten ”Radon i danske lejeboliger”.

Her undersøgte Torben Vald bjørn Rasmussen et repræsentativt udsnit af en række danske lejeboliger, bestående af etageejendomme og kæde­ og rækkehuse. Både privat og alment byggeri. Blandt andet målte han – og medforfatter Louise Skytte Clausen – radon i 99 boliger, fordelt på 15 ejendomme tilknyttet Grundejernes Investeringsfond og 197 almene boliger, fordelt på 24 ejendomme tilknyttet Landsbyggefonden. Og senere igen blev der målt i både private og almene byggerier med bolig og kælder.

I alt indgik 221 forskellige individuelle lejeboliger og 9 kældre i undersøgelsen. I under seks procent af lejeboligerne var niveauet af radon højere end 100 Becquerel pr. kubikmeter indeluft, hvilket er bygningsreglementets værdi for, hvornår man bør lave forbedringer for at beskytte imod radon.

”Sandsynligheden er meget lille i stueetagen over kælder og 1. sal og højere samt i boliger over stueetagen, hvis der er terrændæk. Radon er alfastråling og skal trækkes ned i lungerne, men radon er den eneste dræber, vi kender i indeklimaet. Det er helt relevant at undersøge, men man kan ikke blive fri for det. Det er et grundvilkår ved at blive født på denne jord. Vi påvirkes dagligt af radon. Når vi sidder på terrassen, så er der eksempelvis en påvirkning på omkring 5Bq/m3 og lidt højere, når vi går ind i en bygning,” fortæller Torben Valdbjørn Rasmussen.

Sundhedsstyrelsen udmønter i øjeblikket et direktiv om stråling med bl.a. en beskrivelse af, hvordan man skal vurdere radon, hvilke bygninger der bør tjekkes og omkostningerne ved at nedbringe til under 100 Becquerel.





Fagbladet Boligen nr. 6 - 2018

FAKTA OM RADON

• Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Noget tyder på, at 350.000 boliger i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet.
• Tre forhold har betydning for radonniveauet: Hvor du bor, boligens konstruktion og stand, og hvornår din bolig er bygget.
• WHO anbefaler et referenceniveau for radon i indeklimaet på 100 Bq/m3.
• Den 1. juli 2010 trådte det nye Bygningsreglement BR10 i kraft. For eksisterende byggeri, opført før 2010, anbefaler Trafik­, Bygge­ og Boligstyrelsen, at der sker enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er imellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.
• På radonguiden.dk kan du se, i hvilke områder i Danmark der er målt høje radonniveauer i huse.
• Se også Radonhandlingsplanen på trafik styrelsen.dk
• Rapporten ”Radon i danske lejeboliger” kan findes på sbi.dk


Kilder: Sundhedsstyrelsen/SBi