Foto: Regnar M. Nielsen

Foto: Regnar M. Nielsen

Hård ekspertkritik af 40 procentregel

16. jun 2018

Socialdemokratiets boligpolitiske ordfører, Kaare Dybvad, lover høj renoveringsramme og nybyggeri af mange almene familieboliger

 

Afvikling af almene familieboliger i den målestok, der er lagt op til i 40 procentreglen, vil ifølge lektor og boligforsker, Troels S. Larsen, fra Roskilde Universitetscenter medføre store problemer.


”Der vil i nogen kommuner være tale om 15 procent af de forhåndenværende almene familieboliger. Det kan gå ud over anvisningen. Genhusningen af så mange vil set i lyset af de færre boliger også blive dybt problematisk. Dertil kommer, at man blot risikerer at flytte de problemer, man vil løse til andre boligområder,” sagde han.


Og kritikken fortsatte fra forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, Hans
Thor Andersen, der i bedste fald fandt udvælgelseskriterierne tilfældige:


”Bor der 999 personer i et boligområde, der er præget af mord og anden kriminalitet, så er det ikke en ghetto,” sagde han. Og reflekterede videre over, at de områder, vi har på ghettolisten, i udlandet ganske enkelt ikke ville kunne genkendes som en ghetto.


Og forskningschefens kritik fortsatte:


”Jeg er generelt imod at man river gode boliger, der er efterspørgsel på, ned,” sagde han.


Scenen for den hårde kritik af 40-procentreglen, der er en realitet efter indgåelsen af aftalen om bekæmpelse af parallelsamfund mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF var et debatmøde på Folkemødet her til formiddag arrangeret af Roskilde Universitetscenter ”RUC”.


Tilfældighedernes liste

Også den kontroversielle liste over det, regeringen har valgt at betegne som ghettoer, kom under stærk beskydning af panelet.


”Jeg har det stramt med listen. Det har jeg haft, siden den blev oprettet tilbage i 2010. Jeg har svært ved at lokalisere nogen fordele ved at stå på listen. Om man er på eller ikke på, afgøres ofte af en tilfældighed afhængig af hvem, der flytter ind eller ud af afdelingen,” sagde administrerende direktør for boligselskabernes Landsforening, Bent Madsen.


”Listen stigmatiserer folks hjem, og nu er der så i tilgift den musefælde, der ligger i, at man risikerer, at ens hjem rives ned, hvis boligområdet har stået på listen i fire år, fortsatte han.

 

Ingen onde boliger

Synspunktet om tilfældighedsproblematikken blev i panelet bakket op af Hans Thor Andersen, Troels S. Larsen og Enhedslistens boligpolitiske ordfører i Folketinget, Søren Egge Rasmussen, der var den ene af to politikere i panelet. Den anden politiker var Socialdemokratiets boligpolitiske ordfører, Kaare Dybvad, som repræsenterede det flertal i Folketinget, der har indgået parallelsamfundsaftalen, der blandt andet indeholder kriterierne for den nye ghettoliste og 40-procentsreglen


”Vi har historisk lavet fejl. En af dem var montagecirkulæret, der prægede boligbyggeriet i 60-erne og 70’erne. En anden var fingerplanen. De områder, som er påvirket af dem, fungerer bare ikke. Vi har et ansvar for, at sikre børn, som vokser op i de områder, kan gå i en skole, hvor der også er børn af dansk oprindelse,” sagde han.


Den argumentation blev ikke købt af eksperterne.


Der findes nok mennesker, som mener at der findes arkitekter, som har tegnet onde huse, som er problematiske for dem, der bor i dem,” Sagde forskningschef, Hans Skifter Andersen.


”Men det er aldrig videnskabeligt bevist, at det forholder sig sådan. Og jeg tror ikke på det,” sagde han.


Og forskerne købte heller ikke argumentet om, at skolerne fik bedre elever, af at andre flyttede ind. I stedet fremhævede de den københavnske løsning, hvor børn fra områderne blev anvist til skoler uden for området.


Overkill

Panelets deltagere – bortset fra Kaare Dybvad – var også af den klare overbevisning, at konsekvensen af 40-procentsreglen var et stort overkill i forhold til mange af de 16 områder, som den berører.


”Jeg besøgte et område i Horsens, der nu står overfor, at 60 procent af boligerne skal rives ned. Det var et pænt nyrenoveret men lidt kedeligt gulstensbyggeri med gode legeforhold for børnene… Et totalt fredeligt område, som sikrer gode boliger til mennesker, der er relativt fattige,” sagde Søren Egge Rasmussen.


”Det eneste problem, der var i området var, at en for stor del af beboerne ikke var i beskæftigelse. Hvorfor tager vi ikke fat på det problem i stedet for at rive området ned?” spurgte han.


Direktøren for BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen tog stafetten op.

”Den beskrivelse passer godt på mange af de 16 områder. Eksempelvis finlandsparken i Vejle,” sagde han.


I de afdelinger, hvor nedrivninger, andre boligtyper og andre funktioner i området giver mening, er man allerede i gang med projekter. Det gælder eksempelvis i Gellerup og Aalborg Øst, sagde Bent Madsen.


Også blandt tilhørerne blev der luftet vrede over især 40-procentsreglen.


”Der bor en million i den almene sektor, hvorfor skal vi alle sammen straffes for fejl, vi ikke har haft noget med at gøre,” blev der blandt andet spurgt?


Lover høj renoveringsramme

Den socialdemokratiske boligpolitiske ordfører, stod trods kritikken gennem hele debatten ved den indgåede aftale om både nye ghettokriterier og 40-procentsreglen. Mod slutningen af debatten kom han med et løfte, der faldt i god jord hos både det øvrige panel og salens tilhørere. Det var et løfte til Enhedslistens, Søren Egge Rasmussen.


”Når vi efter det kommende folketingsvalg får en ny regering, så skal der igen indgås boligforlig. Lad os være enige om, at det skal være en aftale, som indeholder en høj renoveringsramme og nybyggeri af mange familieboliger, der hvor der er behov for dem,” sagde han.


Det blev der kvitteret positivt på fra Søren Egge Rasmussen og ikke mindst fra repræsentanten for de almene boligorganisationer.

”En høj renoveringsramme er det eneste, der virkelig gør en forskel på de problemer, som er i de her områder,” sagde Bent Madsen.