Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Indblik: Professor: "Anbring tidligere"

02. jan 2018

Børn,  der  tvangsanbringes tidligt,  klarer sig  bedre i skole og uddannelse end de, der anbringes senere, siger professor Inge Bryderup.


Der findes ikke dansk forskning, der undersøger, om det at tvangsanbringe børn er en god foranstaltning i forhold til kriminalitetstruede unge, fortæller Inge  Bryderup, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet. 

Men man ved noget andet, nemlig at de fleste af de børn, der bliver tvangsanbragt, ikke anbringes tidligt nok.


”Det ved vi fra forskningen. Der kan man se, at de mistrives i lang tid, før de tvangsanbringes,” siger Inge  Bryderup.


”Hovedparten anbringes, fra de er 12-13 år og opefter, så hvis man laver mere forebyggende arbejde og anbringer tidligere, så vil jeg umiddelbart mene, at det også vil kunne mindske, at de unge kommer ud i kriminelle løbebaner.”


Tidligt anbragte  klarer sig bedre

Inge  Bryderup  har været med til at undersøge, hvordan det går tidligere anbragte i forhold til skole og uddannelse. 


”Der kan man se, at de, der har været anbragt tidligt, går det relativt bedre for. De trives bedre i folkeskolen og kommer i højere grad ind på ungdomsuddannelser, og det er i sig selv kriminalitetsforebyggende,” siger hun.


Man kan dog ikke tvangsanbringe et barn alene, fordi det vokser op i en familie præget af kriminalitet.  


”Et barn skal virkelig lide overlast, før det kan tvangsanbringes, og det gør det ikke nødvendigvis, fordi der er bandemedlemmer i familien. Og selv om barnet begår småkriminalitet, kan det jo have det fint i skolen og have gode kammerater,” siger Inge  Bryderup.


Hun gør opmærksom på, at anbragte børn og unge og ungdomskriminelle har fællestræk.


”Vi ved fra forskningen, at både børn, der anbringes, og ungdomskriminelle kommer fra ekstremt socialt belastede familier,” siger hun.

Det er fattige familier med psykiske sygdomme, misbrug af alkohol, stofmisbrug, vold og i nogle tilfælde også kriminalitet. 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Regeringens udspil imod ungdomskriminalitet, okt. 2017
”Alle handlinger har konsekvenser”


Ungelavalder på 12 år
Unge ned til 12 år, som mistænkes for grov kriminalitet, kan få deres sag for et ungdomskriminalitetsnævn.

Ungdomskriminalitetsnævn
Det nye ungdomskriminalitetsnævn skal behandle sager om 12-17-årige, som er i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle.
Nævnet ledes af en dommer og består desuden af en repræsentant for politi og kommune. Det fastsætter straks-reaktioner og forbedringsforløb.
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser er bindende for kommunerne, som bliver forpligtet til at gennemføre dem.

Straks-reaktion
For eksempel rydde op efter eget hærværk eller vaske brandbiler.

Forbedringsforløb
Varer op til 4 år. For eksempel praktikforløb, folkeskole, uddannelse, misbrugsbehandling, ophold på døgn-institution og sikret institution.

Anbringelse
Standser den unges kriminelle handlinger ved fjernelse fra lokalmiljøet. Det giver mulighed for at gennemføre tiltag, der hjælper den unge ud af kriminalitet.
Ungekriminalforsorg
Den nye ungekriminalforsorg og kommunen sørger for, at den unge overholder nævnets afgørelser. Overtrædelser og ny kriminalitet betyder, at nævnet kan skærpe afgørelserne.

Udspillet har tre målgrupper
De årligt cirka 700 unge i føde-
kæden til den hårde kerne.
De cirka 6.600 unge i risikozonen, mistænkt for kriminalitet.
Den tidlige forebyggende indsats for alle børn og unge.

Kilde: Ankestyrelsen 2015



FAKTA Den hårde kerne

Én procent af en ungdomsårgang begår 44 procent af årgangens kriminalitet og kan betegnes som en hård kerne.

Gruppen af mest kriminelle unge udgør cirka 700 personer.

Gruppen af mest kriminelle består af 65 procent danskere, 33 procent ikke-vestlige indvandrere og efterkommere  samt 2 procent vestlige indvandrere og efterkommere.

Personer med anden etnisk herkomst end dansk er overrepræsenteret i den hårde kerne.

De mest kriminelle er overrepræsenteret i Aarhus, Odense og København.

Knap hver tiende er bosat i et af de særligt udsatte boligområder som defineret af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Disse unge er hovedsageligt unge af anden etnisk herkomst.

Flere end 60 procent af de mest kriminelle er mistænkt for kriminalitet, før de fylder 15 år.

Fire ud af ti af de mest kriminelle har været i kontakt med psykiatrien.

Over halvdelen af de mest kriminelles mødre er ikke i beskæftigelse.

En femtedel af de mest kriminelle har en eller flere søskende, der er idømt mindst en ubetinget dom.


Note: Beregningerne bygger på årgang 1996.

Kilde: Ungdomskriminalitet, Justitsministeriets Forskningsenhed, 2017. 

FAKTA Anbringelse af børn og unge

Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er oftere anbragt uden for hjemmet end børn og unge med dansk oprindelse i aldersgruppen 10-17 år. 

Ikke-vestlige indvandrerdrenge i alderen 14-17 år har særlig stor sandsynlighed for at blive anbragt. 

Børn og unge med dansk oprindelse er oftest i plejefamilier, mens børn og unge med ikke-vestlig oprindelse lige så hyppigt er på døgninstitution. 

Blandt de mindre børn anbringes indvandrere til gengæld i langt mindre grad. 

Børn og unge med dansk oprindelse udgjorde 90 procent af alle anbragte børn og unge i alderen 0-17 år ved udgangen af 2013.

For hver 1.000 børn og unge med ikke-vestlig oprindelse i alderen 0-17 år var der anbragt 10,0 i 2013. Blandt børn og unge med dansk oprindelse var det 9,7.


Kilde: Ankestyrelsen 2015



Indblik: Få familier leverer de mest kriminelle
Indblik: Trods regeringers hårde retorik regerer gangsterfamilierne stadig
Indblik: Professor: "Anbring tidligere"

Børn, der tvangsanbringes tidligt, klarer sig bedre i skole og uddannelse end de, der anbringes senere, siger professor Inge Bryderup.

Indblik: Kære minister - lad os tvangsfjerne bandebørn

Tilbage i 2015 var politiet i Odense så frustreret over i generationer igen og igen at skulle tilbage til de samme familier for at finde de skyldige, at de selv prøvede at rekruttere potentielle plejefamilier.

Indblik: Kriminelle familier er et landsdækkende problem

Boligorganisationerne føler sig hørt, når de henvender sig til myndighederne om kriminalitetsudsatte børn. Og indsatserne synes også de fleste steder at virke.