Foto: Cæcilie Skovmand

Foto: Cæcilie Skovmand

Fra Diabetescafé til dansegulv

10. jan 2018

Motion og boligsociale initiativer skaber relationer og trivsel i Taastrupgaard.

 

”Kom nuuuuu … eeen mere. I kan godt.”

Det er onsdag formiddag, og Hassina Achakzai instruerer godt 15 kvinder i alle aldre i at strække elastikbåndet helt rigtigt, så der ikke kommer skader, og det gør ondt på den gode måde.

”Vi vil danse!” råber en af deltagerne, og inden længe er lokalet omdannet til et dansegulv fuld af grinende kvinder.

Motion for kvinder i Taastrupgaard er blevet et tilløbsstykke. Da holdet startede sidste år, var der tre. I dag er der 22 kvinder på holdet.

”Vi vil have mere,” siger Fatma og hendes søster Arzu efter træningen, hvor der ifølge Hassina er 3. halvleg, nemlig hygge og fællesspisning, på programmet. ”Det gør virkelig en forskel, kan vi alle mærke. Det er godt at komme ud at røre sig.”

Til kamp imod sukkersygen
Vi sidder rundt om bordet med grønt og en smule frugt, selvom Hassina er obs på at fortælle flere af kvinderne, at de skal holde igen med frugten. De har nemlig sukkersyge og har hele året fulgt Diabetescafeen, der som holdet her er et gratis kommunalt tilbud til kvindelige beboere i Taastrupgaard.
”Diabetes er et stort problem blandt mange af de kvindelige beboere, og det er derfor vigtigt at tilbyde vejledning og sætte en ramme, hvor kvinderne kan hjælpe hinanden med erfaringer, opskrifter og viden,” forklarer Hassina Achakzai, der er instruktør på holdet og ansat som sundhedsvejleder i Sundhedscentret i Høje-Taastrup Kommune.

 

Vejen frem

Sociale relationer betyder meget for vores fysiske og mentale sundhed, viser de sidste 30-40 års sundhedsforskning. Og det hænger sammen med trivsel og tryghed, der er et af fokusområderne i det boligsociale arbejde i Taastrupgaard.

Gert Korvig er leder af den boligsociale indsats i Taastrupgaard, og han fortæller om de vigtige erfaringer, hans team har gjort sig igennem de sidste år:
”En vigtig erfaring, vi har gjort her i Taastrupgaard, er, at hvis man fokuserer på det negative, så får man også mere af det negative. Tidligere handlede det boligsociale arbejde primært om kriminalitetsforebyggende initiativer. I dag ser vi på beboernes ressourcer, anerkender dem og tager beslutninger i dialog med dem,” siger Gert Korvig og forklarer, at tiden, hvor man tog på tur til gocart-banen med en lille, men meget larmende flok unge, for at de kunne opføre sig ordentligt, er slut. I dag handler de boligsociale tilbud mere om at se, hvilke ressourcer der er hos den enkelte beboer. Et konkret eksempel er det succesfulde Ildflue-projektet, hvor unge beboere bliver taget en hel uge ud af skolen og bliver en del af arbejdet på brandstationen i Høje-Taastrup. Her lærer de, hvordan man slukker brand og redder menneskeliv.
 ”Det er helt vildt, hvad det kan give et ungt menneske at se helt nye sider af sig selv. Nye kompetencer, noget, de lige pludselig kan. Det giver et boost til selvtillid og selvværd og indgyder til respekt. Også mere end at sætte ild til en container eller kaste med sten gør.”

 

En anden meget vigtig erfaring, Gert Korvig og det boligsociale team har gjort sig, er, at kommunikation og beboerinddragelse er essentielt:

”Kommunikation er altafgørende. Groft sagt skal kommunikationen fungere imellem fire parter: beboerdemokratiet, driften, kommunen og det boligsociale team.”

”Vi kan være sikre på, vi ikke får opbakning til initiativer og indsatser, hvis vi ikke taler om tingene og involverer beboerne. Vi er ikke klogere end dem. Vi har derfor hele tiden en løbende dialog om, hvilken retning vi skal gå med projekter, og vi sørger for at formidle nye initiativer meget tydeligt.”

 

Sværere at nå de svageste
Den boligsociale strategi, som Gert Kortvig og hans team arbejder med, har flyttet fokus fra nogle få kriminelle til den brede beboergruppe. Det betyder, at mange flere får glæde af initiativer og aktiviteter, der spænder fra karriere- og uddannelsesvejledning til kreative workshops og motion. Desværre betyder det også, at nogle få udsatte beboere er blevet sværere at nå.

”Vi har en udfordring med at få de mest sårbare, som måske også døjer med psykisk sygdom, ud til vores tilbud. Det er derfor svært at være i føling med, hvordan de har det, og om det er vores eller kommunens opgave. Og det er trist, at et menneske eksempelvis kan blive sat ud af sin lejlighed af fogeden, uden vi eller kommunen ved noget om det. At et menneske kan falde igennem på den måde, er en problemstilling, vi sammen med kommunen skal blive bedre til at håndtere,” siger Gert Korvig.

 

Tid til snak
Tilbage på motionsholdet for kvinder er frokosten ved at være slut. Serpil, deltager på holdet, siger: ”Jeg får det godt fysisk og socialt af at være her. Selvom vi alle bor i samme kvarter, har vi travlt med børn, uddannelse og arbejde og får ikke talt sammen i hverdagen. Her har vi tid til at snakke sammen i stedet for bare at være derhjemme.”
Hassina Achakzai, instruktør på holdet, fortæller, at det sociale har stor betydning for holdets succes: ”Kvinderne er trygge ved at komme her. En af deltagerne bor eksempelvis alene og kommer ikke meget ud. Så ringer de andre til hende og tager hende med.”
Mette Jespersen fra Sundhedscentret i Høje-Taastrup Kommune, der hjælper Hassina på holdet, supplerer: ”Kvinderne bruger virkelig hinanden, og de er gode til at bruge os. Sidste gang var der for eksempel en deltager, der kom og bad om hjælp til at udfylde et Jobcenter- skema. Ting, der kan være svære, bliver afmystificeret her, fordi det er afslappet, sjovt og hyggeligt.”

 

FAKTA

Diabetescafeen og Motion for kvinder er et gratis tilbud målrettet tyrkiske og pakistanske kvinder - men alle kvinder er velkomne. Tilbuddet er finansieret af Høje Taastrup Kommune.

 

En undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Sverige viser, at kvinder med indvandrerbaggrund fra Tyrkiet har dobbelt så stor risiko for at udvikle Diabetes 2, som tyrkiske kvinder, der ikke er udvandret. Forskningen siger, at motion er et vigtigt led i såvel forebyggelse som behandling af diabetes.

Kilde: Karolinska Institutet

Læs også: