Foto: Simon Jeppesen

Foto: Simon Jeppesen

Boligformand: Genhusning i Aarhus kan løses

07. dec 2018

I den seneste udgave af ’ghettolisten’, som blev lanceret 1. december optrådte Gellerup/Toveshøj og Bispehaven på listen.

 

Når blokke skal rives ned i de såkaldte ’hårde ghettoer’ er det nødvendigt at genhuse beboerne andre steder i byen. Det drejer sig om op mod 1.000 familier. Og hvordan gør man det? Det diskuteres nu i Aarhus, men kabalen kan godt gå op, siger Anders Rønnebro, formand for de aarhusianske boligorganisationer, som i denne uge har indgået en aftale med Aarhus Kommune om genhusning af beboerne, samt at der skal opføres ca. 2.600 nye almene boliger i Aarhus.

 

”Det skal ske over en årrække, og genhusningen har ikke et større omfang, end at vi kan løse opgaven,” siger Anders Rønnebro til JP Aarhus.

Det bygger formanden på en analyse fra Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), hvor han er direktør.

 

Ifølge Anders Rønnebro er det anslået, at der hvert år i 2020-2025 bliver brug for ca. 130 boliger til beboere, som skal genhuses. Ud fra en statistik over fraflytningerne i 2017 i AAB, der er byens største boligorganisation og står for ca. 20 pct. af de 45.000-50.000 almene boliger i Aarhus, kunne AAB selv dække behovet for genhusninger, fortæller formanden til avisen.

 

Fakta om aftalen i Aarhus

Aarhus Kommune og de aarhusianske boligorganisationer er blevet enige om en aftale om genhusning og nybyggeri.

 

Denne aftale skal sikre nedrivningsramte beboere en passende bolig, og at der bliver opført nye almene boliger.

 

I juni aftalte byrådet, at der bl.a. skal nedrives ca. ni boligblokke og sælges én blok i Gellerup/Toveshøj, og nedrives ca. tre boligblokke i Bispehaven. Det svarer til ca. 1.000 boliger.

 

Afsættet er Folketingets ghettoplan, som bl.a. betyder, at andelen af almene familieboliger i disse områder inden 2030 skal nedbringes til maksimalt 40 pct.

Annonce Annonce Annonce