Foto: Thomas Arnbo

Foto: Thomas Arnbo

Høring på Christiansborg blotlagde tre store knaster i regeringens udspil mod parallelsamfund

12. apr 2018

Eksperter og politikere gik onsdag i dybden med finansieringen af udspillet mod parallelsamfund, forslaget om maksimalt 40 procent almene familieboliger i de såkaldt hårdeste ghettoområder og politiets rolle.


En høring på Christiansborg om lovforslaget mod parallelsamfund viste onsdag den 11. april, at centrale dele af udspillet kan få negative konsekvenser. Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg havde inviteret en række eksperter, politikere og repræsentanter fra den almene boligsektor til at kommentere lovforslaget.

Regeringen forslår blandt andet, at de såkaldt hårdeste ghettoområder, der har befundet sig fire år på ghettolisten, skal reducere andelen af almene familieboliger, så de højst udgør 40 procent af boligerne i området. Det kan for eksempel ske igennem frasalg, nedrivning eller omdannelse til ungdoms- og ældreboliger.

Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, påpegede, at de pågældende boligområder er meget forskellige.

”Jeg appellerer til, at det er fornuften, der råder, og ikke et eller andet rigidt tal,” sagde han.

BL indsender høringssvar til udspil om parallelsamfund

Færre almene boliger øger risiko for udsatte boligområder
Hans Skifter Andersen, adjungeret professor, SBI, Aalborg Universitet, anslog, at forslaget medfører, at cirka 10.000 almene familieboliger skal nedlægges, hvis det vedtages. Det er cirka 6 procent i de kommuner, der er berørt. I Høje-Taastrup Kommune er det helt op imod 20 procent af boligerne, der vil blive nedlagt. Medmindre der bygges nye almene boliger, vil det betyde, at familier med lav indkomst får færre steder at flytte hen.

”Alle de resterende boligområder må så modtage de beboere, der ellers ville flytte ind i de nedlagte boliger, og det giver en risiko for sociale problemer her,” sagde Hans Skifter Andersen.

Han fortalte, at hvis et område får lav status, så bliver det fravalgt af ressourcestærke borgere i en selvforstærkende proces.

”Det her er noget, der kan ske overalt i Danmark. Så kan man få et udsat boligområde, hvis de her processer kommer i gang,” sagde Hans Skifter Andersen.

Denne vurdering delte Jacob Bjerregaard. Han er socialdemokratisk borgmester i Fredericia Kommune og formand for Kommunernes Landsforenings Miljø- og Forsyningsudvalg.

”Der er en meget stor risiko for, at der er nogle problemer som flyttes til andre områder,” sagde Jacob Bjerregaard.

I Fredericia er to udsatte boligområder netop renoveret med støtte fra Landsbyggefonden for 1 milliard kroner, blandt andet Korskærparken.

”Det er absurd, hvis man skal rive det ned, når man har en opadgående kurve på alle parametre. De 40 procent giver ikke mening i det her tilfælde,” sagde Jacob Bjerregaard.

Tømmer Landsbyggefonden
Ifølge udspillet skal finansieringen hentes i Landsbyggefonden.

”Vi er også bekymrede for, hvis man tømmer Landsbyggefonden for penge, for der er brug for, at vores lejere får de standarder, som de har krav på at bo i,” sagde Jacob Bjerregaard.

Denne bekymring delte BL’s adm. direktør, Bent Madsen.

”Hvis man ser uden for de 57 udsatte områder, der er defineret i lovforslaget, så sætter man faktisk totalt stop for renoveringer der,” sagde han.

”Dette parallelsamfundsudspil bruger man ganske uanstændigt som en sangskjuler for at udskrive en betydelig ekstraregning til de almene beboere.”

”Der er udskrevet en ekstraregning, der i lovforslaget er angivet til 13 milliarder. Hvis man regner efter, så kan man se, at den her regning kommer op på 20 milliarder i de kommende år. Det er ganske uansvarlig omgang med beboernes opsparing. Konsekvensen af det her er dårligere bokvalitet og højere husleje,” sagde Bent Madsen.

Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, gennemgik den mere tekniske side af udspillets forslag til en omlægning af ydelsesstøtten og dens betydning for Landsbyggefonden. Han lagde op til, at der var en risiko ved rentestigning.
”Såfremt kapital-akkumulationen i Landsbyggefonden er utilstrækkelig, vil dette få konsekvenser i form af huslejestigninger og mangelfuld renovering,” sagde Curt Liliegreen.

Renoveringsbehovet fremover

Søren Egge Rasmussen, boligordfører for Enhedslisten, spurgte til Landsbyggefondens fremtidige behov i forhold til renoveringer. Her svarede Bent Madsen, at det langsigtede niveau, som ikke vil skabe markante stigninger på ventelisten til renovering, er cirka fem milliarder kroner om året.


”Hvis man ser på Landsbyggefondens økonomi, så ville beboernes opsparing kunne klare det her. Det er der råderum for i Landsbyggefonden, så man kan skabe en balanceret udvikling,” sagde Bent Madsen og henviste i den forbindelse til, at det naturligvis er en forudsætning, at pengene i fonden ikke bruges som foreslået i regeringens parallelsamfundsudspil.

Permanent tilstedeværende politi
Endelig blev politiets rolle for trygheden i boligområderne også taget op under høringen, blandt andre af Eskild Dahl Pedersen, tryghedschef for Mjølnerparken i Bo-Vita (tidligere Lejerbo København).
”Jeg ser ikke mindst forslaget om muligheden for skærpet strafzone som en ekstra beskyttelse af vores beboere, og det ville have været kærkomment under bandekrigen sidste år,” sagde Eskild Dahl Pedersen.

Venstres Britt Bager spurgte BL’s adm. direktør om, hvilke redskaber boligorganisationerne helt konkret mangler i forhold til kriminelle familier.

”I forhold til de kriminelle familier er vores anbefaling permanent tilstedeværende politi. Vi kan se, der er lagt op til mobile politistationer, men vores erfaring er, at permanent tilstedeværende politi både kan lave den forebyggende indsats, men også kender dem, der træder ved siden af, og kan gribe hurtigt ind,” sagde Bent Madsen.